Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.02.2018 | Af: Michael Frederiksen

Ny model til haltilskud: Politikerne er ikke i mål

Processen med at finde en ny model for haltilskud i Frederikshavn Kommune har været lang. Og efter mødet i går i Kultur- og Fritidsudvalget står det fast, at processen bliver endnu længere.

 

- Vi besluttede i går, at vi er ikke i mål med en model, der er tilfredsstillende. Derfor arbejder vi i det nye udvalg videre med modellen for at skabe gennemsigtighed om tilskuddet. Det betyder primært, at vi ønsker flere parametre indtænkt i modellen, oplyser Anders Broholm (V), som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, til Kanal Frederikshavn.

Af et forslag, som blev fremført i efteråret, fremgik det, at ét center står til at få over to millioner kroner ekstra i årligt tilskud, mens et andet center omvendt vil miste et tilsvarende beløb.

- Jeg forventer, at vi i de kommende måneder i udvalget arbejder med modellen, og så er det mit ønske, at der igen kommer en høringsrunde, inden modellen fremlægges til endelig beslutning i udvalget. Vi arbejder hurtigt, men vi ønsker også at tilgodese de forskellige interesser så godt som muligt, pointerer Anders Broholm.

 

BillederTilføj billede


FOTO: csphoto.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close