Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.06.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Ny skuffelse for FfI: Taber første kval.kamp på Fyn

Så glade var FfI i lørdags, hvor de var få minutter fra at redde sig i Danmarksserien. Onsdag aften indledte FfI nedrykningsslutspillet med et nederlag.

Frederikshavns bedste fodboldmandskab tabte onsdag aften 1-2 på udebane til Fjordager. Dermed kan cheftræner Jan Wrensteds tropper ikke længere selv afgøre deres skæbne i nedrykningsslutspillet.

 

De tre hold i puljen møder kun hinanden én gang. Frederikshavn får på lørdag besøg af AB Tårnby. FfI skal vinde denne kamp og samtidig håbe på, at AB Tårnby vinder over Fjordager i den sidste kamp i puljen.

Sker det, vil alle tre hold ende med tre point, hvorefter målscoren bliver afgørende. Set i det lys, var det trods alt godt, at FfI "kun" tabte med et mål i aften på Fyn.

Kun det bedste hold i puljen, får lov til at blive i Danmarksserien, og med nederlaget i aften, tyder meget desværre på, at FfI igen er på vej ned i Jyllandsserien.

FfI havde tre spillere i karantæne mod Fjordager: Mike Kaljo, Rasmus Wrensted og Jacob Hørbye. Efter 0-0 ved pausen bragte fynboerne sig foran med 2-0, inden FfI reducerede 10 minutter før tid.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Jan Johansen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 737 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.3 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder