Gå til hoved-indhold
12. juni 2009 - kl. 04.06

Ny virksomhed har succes - flytter i større lokaler

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Nordic Food Chain, med kontor i FME, leverer alt inden for snittede grøntsager, primært til supermarkeder, producenter og grossister.
Af: Kanal Frederikshavn

NFC – Nordic Food Chain – har så meget gang i forretningen, at firmaet allerede har brug for mere plads i FME, hvor firmaet begyndte 1. januar i år.

Den ene af indehaverne, Jim Jensen var til at begynde med ene mand på kontoret, men nu er der fire medarbejdere, og der var blevet for trangt i kontoret på tredje sal i bygning 21. Derfor er firmaet flyttet til et 130 kvadratmeter stort lokale på anden sal i samme bygning.

Nordic Food Chain leverer alt inden for snittede grøntsager, hovedsageligt til supermarkeder, producenter og grossister.

Virksomheden har eneforhandling i Skandinavien fra en hollandsk producent af snitgrønt, som leverer varer af meget høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Ud over leverancer til Danmark har NFC stor succes med eksport til Tyskland.

- Tyskland er faktisk vort største marked for øjeblikket, udtaler Jim Jensen og tilføjer, at firmaet som noget nyt også kan levere forskellige fiskeprodukter, bl.a. færdige lakseportioner.

På sigt satser NFC ud over Tyskland også på det skandinaviske marked.

- Vi er glade for vores nye kontor og nyder at have fået mere plads, siger Jim Jensen, selv om det har været svært at passe en flytning ind i en i forvejen hektisk hverdag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...