Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.01.2012 | Af: Lars Andersen

Ny White Hawks-spiller ude med fingerskade

Mathias Larsen har muligvis beskadiget et ledbånd i hånden eller fingeren.

Den unge back Mathias Larsen udgik af gårdagens kamp i Herlev med et beskadiget ledbånd i hånden eller fingeren. Cheftræner Henrik Christiansen mener dog, at der - trods det ottende nederlag i træk - var positive ting at tage med fra 2-4 nederlaget i Herlev.



 

Det sbegyndte ellers så lovende med en hurtig scoring af høgenes svensker, Kristoffer Jonsson, men skal man forstå cheftræneren ret, så vendte bøtten da, der kom en stribe udvisninger:

- Vi får en række udvisninger og et par alt for nemme mål imod os. Det er brandærgerligt, fordi vi havde chancerne, men når vi fik etableret os, fik vi i stedet et hav af udvisninger. Uden at det skal lyde for meget af klynkeri, så var dommerne imod os. Miroslav (Lipovsky, red.) får en halvdum tripping, fordi de konstant står i hans felt - og det er selvfølgelig generende for ham, og det ender med en to minutters, desværre fordi han skubber lidt til dem, da det selvfølgelig er forstyrrende for Miro, beretter Henrik Christiansen.

I tredje periode spillede White Hawks kun med fem backer, da Mathias Larsen udgik tidligt. Udsigterne med hensyn til Mathias Larsen vides endnu ikke helt præcist. De første meldinger går på et beskadige ledbånd i hånden eller fingeren – han skal tilses af læge i dag fredag for at fastlægge og bedømme skadens omfang.

I alt fik White Hawks 11 x 2 minutters udvisninger. Dog var der noget godt at tage med fra kampen:

- Vi får to scoringer i dag, det er positivt – samtidig med, at vi får afsluttet 28 gange på kassen, det er heller ikke ringe, og det skal vi blive ved med på lørdag også, forklarer cheftræneren.

Netop på lørdag bliver en skæbnesvanger kamp, når bundopgøret mellem høgene og bundrivalerne fra Copenhagen Hockey skal stå. Cheftræneren lægger ikke det fjerneste skjul på, at den kamp er af overordentlig stor betydning – en regulær seks points kamp.

Heldigvis for høgene har de fire U20-landsholdsspillere tilbage, som formentlig kommer i spil allerede mod Copenhagen Hockey. Her håber cheftræneren, at det kan give så meget "luft" på holdet, at de er med hele vejen igennem tredje periode. Samtidig giver det lidt flere strenge at spille på også, hvilket om noget har været tiltrængt henover de seneste mange uger.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Lars Andersen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 831 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder