Gå til hoved-indhold
14. november 2017 - kl. 02.11

Nye Borgerlige tør tale om det, de andre tier om

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
Af: Betty Steglich-Petersen

Byrådskandidat Betty Steglich-Petersen, Nye Borgerlige (D), har skrevet dette indlæg: Offentlige erhvervsfremmeindsatser – forhøjet pensionsalder og hvad regeringen dog kan få igennem med de Radikale og Dansk Folkeparti. Hjælper det alt sammen noget, når mange af de vigtigste forhold vi ikke må tale om, alligevel gør alt forgæves?

En offentlig sektor og herskende klasse, der allerede har kostet skatteyderne milliarder i fejlslagne prestigeprojekter – et ustyrligt ringe skattesystem - ser ud til blot at vokse sig større - også i skandaler.

Når der i de sidste alt for mange år skæres i den offentlige sektor sker det fra bunden. Man troede, at New Public Management (offentlig styring efter erhvervslivets principper) ville bringe effektivitet. Vi har kun set det modsatte og de mange skandalesager landet over, der tangerer noget, som i mindre udviklede lande kaldes korruption, tyder på, at det ikke er en brugbar model.

En helt fejlslagen politik og centralisering, som vi både oplever nationalt og kommunalt. Vi mener, at det offentlige og i denne forbindelse – Frederikshavn kommune - alene skal sørge for infrastruktur: Det er IT, gode veje og gode skoler og ældrepleje og gode forhold for de samfundsgrupper, der fortjener pleje og omsorg.

Borgerne og deres penge – skal de holde sig fra.

Derfor vil vi i Nye Borgerlige aldrig gå ind for skatteforhøjelser, men derimod skære i hvert eneste overflødigt kontor og afdeling. Som skrevet på Altinget.dk, så er antallet af akademikere i kommunerne på 10 år steget med knap 6.000 stillinger, svarende til 50 % (!) I samme periode er der blevet ca. 3.700 færre lærere og 6.700 færre pædagoger. Ligesom antallet af sosu'er faldet. Tallene er fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor.

Kan I mærke suset fra eliten? Sikkert derfor vi bliver så udskammet, hvis vi antyder, at der er intet, der fungerer, og at Kejseren ikke har en trævl på kroppen.

Vi vil decentralisere mest muligt til de mennesker, der har skoen på og ved, hvor den trykker. Væk med kontroller og unødvendige procedurer, der ikke kommer borgerne til gavn, men derimod opslider frontpersonalet.

En ustyrlig indvandring af mennesker fra 3´lande, som Lars Løkke Rasmussen ret kort nylig gjorde Thulesen Dahl klart, at man ikke vil diskutere, hvorvidt skal repatrieres. De skal efter regeringens mening fortsat integreres. Dette uagtet, at både beregninger og virkeligheden gennem 40 år viser, at de færreste integreres og kun 1/3-del nogensinde bliver en del af arbejdsmarkedet, som ellers hævdes hårdnakket nok skal komme til at fungere. Det er ikke blevet bedre med 2. eller 3. generation. Det ser vi p.t. på Nørrebro, hvor man overlader retssamfundet til imamerne (!).

Undskyld mig – men er retssamfundet da gået helt i opløsning, når den offentlige orden er overladt til islamiske fædre?

Det kan vist kun anerkendes af den særlige københavnske organisation, der kalder sig ”Forældre imod politibrutalitet” – Velkommen til virkeligheden. Opløsningstendenserne starter i hovedstaden.

Hvad migranter og asylanter koster Frederikshavn kommune – skulle I tage at spørge jeres løfterige politikere om – de ved det ikke, eller kan ikke lide at svare på det.

De vil påstå, at vi mangler tilflytning og arbejdskraft – men de har heller ikke rigtigt lyst til at tale om: Hvilken slags tilflytning? Eller hvilken arbejdskraft? Eller hvorfor der går 2-300 unge arbejds- og lærepladsløse unge rundt – mens flygtninge/migraner er i jobs med løntilskud. Det er en stakket varme, for efter tre år ryger dette incitament, der faktisk burde få især venstrefløjen op af stolene.

Det er blevet meget vanskeligt at få øje på, hvor fagforeningerne egentlige er solidariske og ikke mindst, hvem de er solidariske med.

I Nye Borgerlige ønsker vi et opgør med konventioner, der er løbet løbsk og et opgør med EU, der ikke er det frihandelsområde, som man indbildte folket forud for EF-afstemningen i 1972.

Og vil I rigtigt drille venstrefløjen så spørg dem lige efter, hvem der dengang advarede imod: ”Tab af velfærd, masseindvandring, demokratitab, tab af selve nationalstaten.”

Var det mon brølende højrefløjsnationalister? – Næh, dengang kaldte de sig patrioter og hørte til fløjen af S, SF og EL's åndelige ideologer.

KV17 er en pejling på, hvor befolkningen vil hen, og hvis I overgiver vores fælles arvegods og vore børns førstefødselsret til fremmede – bliver det uden Nye Borgerliges støtte.

En stemme på Nye Borgerliges kandidater, der primært består af mennesker, der har viet deres arbejdsliv til retsstaten eller som selvstændige håndværkere og iværksættere – er en stemme på dem, der tør at tale om det, de andre tier om.

Frederikshavns kandidater:

1. Henning Lyk, pensioneret politibetjent, Skagen.
2. Birthe Rugholm, pensioneret kontorfuldmægtig, Frederikshavn
3. Poul Bundgaard, arkitekt, Sæby
4. Betty Steglich-Petersen, pensioneret vicefængselsinspektør, Jerup
5. Henrik Rosendahl Christophersen, seniorsergent, Frederikshavn
6. Poul Dürke Christiansen, direktør, Frederikshavn
7. Lars Dahl Nielsen, tømrer, Strandby
8. Lars Trie, direktør, Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...