Gå til hoved-indhold
03. januar 2011 - kl. 03.01

Nye EDC-mæglere: Vi er kommet flyvende fra start

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Gitte Ravn og Lars Vejen overtog EDC i Frederikshavn 1. april, og det er gået bedre end forventet.
Af: Kanal Frederikshavn

Ejendomsmæglerkæden EDC fik 1. april nye ejere i Frederikshavn, og Gitte Ravn og Lars Vejen kan her ved årsskiftet se tilbage på ni måneder, der er gået langt over forventet.

- Vi er kommet flyvende fra start og har fra første dag mødt stor opbakning fra kunder, der ønsker at sælge eller købe gennem os. Vi har også oplevet stor imødekommenhed fra de lokale pengeinstitutter, som vi har et rigtigt godt samarbejde med - sammen har vi gjort en masse købere og sælgere tilfredse i 2010, så vi har kun grund til at være tilfredse, fortæller Gitte Ravn.

Hun sagde sammen med Lars Vejen farvel til Nybolig og overtog EDC Danebo på hjørnet af Søndergade og Kalkværksvej. Både Gitte Ravn og Lars Vejen er frederikshavnere med stort F, så de markerede overtagelsen med et navneskifte til EDC Frederikshavn.

- Vi er kendte ansigter i byen gennem mange år i mæglerbranchen, og folk ved, hvad vi står for og ved, at vi vil gøres vores yderste for at gøre købere og sælgere tilfredse. Vi gør tingene helhjertet og har en masse energi og vilje til at vise, hvad vi duer til. Det tror jeg, kunderne kan mærke. Og så gør vi tingene på vores egen måde med et smil på læben, men med et højt fagligt niveau, som giver tryghed i hushandlen for køber og sælger, siger Gitte Ravn.

EDC Frederikshavn forventer endnu et spændende år og ufordrende år.

- De sidste dønninger efter finanskrisen er ved at have lagt sig, men der er stadig lidt forsigtighed at spore i den finansielle sektor. Men vi oplever lokalt, at realkreditinstitutter og pengeinstitutter er positive, når det gælder folks køb af ny bolig, så vi ser meget positivt på 2011, men der skal løbes stærkt og gøres en indsats. Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Men det er vi klar til og vi glæder os meget, fastslår Gitte Ravn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...