Nye ungdomsroere er velkomne i kajakklubben
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.04.2017 | Af: Michael Frederiksen

Nye ungdomsroere er velkomne i kajakklubben

Onsdag 3. maj er der officiel sæsonstart for nye unge kajakroere i Frederikshavn Kajakklub, som holder til på Rønnerhavnen.

 

- Vi har i forvejen 12 medlemmer i aldersgruppen 10-18 år, og vi vil meget gerne have en håndfuld nye medlemmer, siger Jesper Jensen fra klubbens ungdomsudvalg.

De unge kajakroere mødes hver onsdag fra kl. 16.30-19.00 - også i sommerferien. De ror selvfølgelig en masse ture, men der er også plads til at lave andre sjove ting.


Dem, der har lyst, træner også om vinteren. Her handler det meget om cirkeltræning og romaskiner, men vinteren byder også på en tur i Østervrå Svømmehal. Her øves vendinger og makker-redninger, så man ikke glemmer kajakken helt, inden foråret igen melder sin ankomst. 

- Vi har de seneste tre år oplevet en fin tilgang af piger, så halvdelen af vores ungdomsroere er faktisk piger. Det er helt fantastisk, og det er vi stolte over, udtaler Jesper Jensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close