Gå til hoved-indhold
03. februar 2010 - kl. 04.02

Nyhed: Åbent to aftener om ugen på Cafe Stæhr

  • 1 af 4
    FOTO: Kenneth Rödin
  • 2 af 4
    Café Stæhr udvider åbningstiden. Fra i morgen holder caféen i gågaden - tæt på Palads 1-2-3 - også åbent torsdag og fredag aften. Foto: Jørgen Jensen
  • 3 af 4
    FOTO: Kenneth Rödin
  • 4 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Kanal Frederikshavn

Café Stæhr i den nordlige del af gågaden i Frederikshavn holder fremover også åbent torsdag og fredag aften. "Vi gør det efter mange opfordringer, og vi begynder i morgen", fortæller Dorthe og Lars Stæhr, indehavere af den hyggelige café.

 

Hvorfor udvider I åbningstiden midt i en finanskrise?

- Det er der, og vi kan da også mærke den, men vi har faktisk fået flere gæster, der ikke tdligere kom. Vi tror, at folk er blevet mere bevidste om, hvad de bruger deres penge til. Ved at holde åbent to aftener om ugen har de af vore gæster, der har svært ved at nå det til dagligt, mulighed for at besøge os. Man kunne jo for eksempel begynde eller afslutte en biograftur med et besøg i Café Stæhr, siger Dorthe Stæhr.

Hun overtog caféen 1. maj 2006 efter i 14 år at have drevet Café Hyggestunden i Frederikshavn Svømmehal.

Hvad er jeres målsætning med Café Stæhr?

- At have et af de bedre spisesteder i Frederikshavn. Gæsterne skal føle, at de får en god oplevelse fra de træder indenfor og til de går igen. Et sted, hvor gæsterne giver udtryk for at få mere, end de normalt forventer ved et cafebesøg. Vi serverer altid lækre frisklavede retter af de bedste råvarer. Det skal være en totaloplevelse at besøge os, ligegyldigt om man er teenager eller i den anden ende af aldersskalaen. Det er store ord, men vi gør vores til at efterleve det, understreger Lars Stæhr.

I kalder det en fransk café. Hvad vil det sige?

- Vi er stærkt inspirerede af det franske, deres vine, deres mad, deres konditori. De friske lette retter, der dog hos os har de danske størrelser, suppleret af vore egne specialiteter måske efterfulgt at en af vore mange varme drikke. Vi har forsøgt at gennemføre "konceptet", så man føler sig hensat til det franske - musikken ikke mindst, siger Lars Stæhr.

Hvor kommer jeres gæster fra?

- Vi har gæster i alle aldre, og det er dejligt, at vi appellerer til et meget bredt publikum aldersmæssigt. Vi har gæster, der kører herop fra Viborg for at spise frokost, hvorefter de bagefter kører tilbage til Viborg!Vi har gæster, der ringer fra Aalborg for at hente vores salater og fiskefrikadeller. Skagboer, der henviser deres turister til os, og bor man i Sæby er det heller ikke noget problem med at skulle køre op til os. Vi har også - som de fleste - et lokalt stampublikum. Gæster, som sætter pris på mad og service på vores niveau, fortæller Dorthe Stæhr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...