Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Nyhedsindslag på TV2 om Energibyen Frederikshavn

Projektleder Peter Munk (t.h.) præsenterer i indslaget Rådhuset, der er den største energirenovering i Danmark lige nu.

Som optakt til Klimatopmødet i København stiller TV2 skarpt på Frederikshavn som energiby. Det gør de i et indslag til 19-Nyhederne søndag 29. november.

 

Mens politikerne snakker i København – hvad sker der så egentlig på klimafronten rundt i landet? Sådan lyder vinklen på tv-indslaget, der med et "glimt i øjet" lægger an til en klimaduel mellem to af landets førende klima- og energibyer, Frederikshavn og Sønderborg.

- Jeg skulle finde to byer, som er helt fremme i feltet på klimaområdet. Vi kiggede først på de officielle energibyer, men min research pegede på Frederikshavn og Sønderborg, som de mest opsigtsvækkende og ambitiøse byer, siger Mads Boel, journalist på TV2.

Mads Boel var i Frederikshavn onsdag 25. november for at lave indslaget, der zoomer ind på Frederikshavn Rådhus og en ny megavarmepumpe på Frederikshavn Renseanlæg.

Frederikshavn Rådhus kan efter en gennemgribende renovering snart kan prale af leve op til energiklasse 2 og indtage en placering som en energimæssig letvægter. Det er projektleder, Peter Munk, der i indslaget præsenterer Rådhuset, der er den største energirenovering i Danmark lige nu.

På Frederikshavn Renseanlæg tager energikoordinator i Frederikshavn Forsyning, Anne Dorthe Iversen, seerne med ind i Danmarks første megavarmepumpe. Det unikke ved varmepumpen er, at den ved hjælp af billig, overskudsstrøm fra havvindmøllerne ud for Frederikshavn og varme fra spildevandsanlægget kan levere varme til fjernvarmenettet i Frederikshavn svarende til ca. 400 husstande.

Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn, fortæller i indslaget om baggrunden for projektet. Han håber, at projekter som Project Zero i Sønderborg og Energibyen Frederikshavn kan være inspiration for andre byer og kommuner – så klimadebatten udløser mere end blot grønne visioner.

Indslaget bringes på TV2 søndag aften i et indslag i 19-Nyhederne. 19-Nyhederne var i 2008 den mest sete nyhedsudsendelse i Danmark med ca. 752.000 seere.

- Det giver os en enestående mulighed for at fortælle og vise danske borgere og virksomheder, hvordan Frederikshavn som det første bysamfund i verden omstiller sig til 100 procent vedvarende energi ved at koble forskellige vedvarende energiproduktioner sammen på en helt ny måde via energiteknologi, vi allerede kender, udtaler Frederikshavns borgmester, Erik Sørensen


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 459 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
19-04 - Energibyen Frederikshavn fik inspir...
15-12 - International omtale af Energibyen ...
23-10 - DONG Energy og Better Place bag ene...
02-09 - Fremtidens elbil skal testes i Ener...
06-04 - Energibyen lever videre uden staten...
01-03 - Få en forretning ud af Energibyen F...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder