Gå til hoved-indhold
06. december 2016 - kl. 04.12

Nykredit lukker i Hjørring - samles i Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Michael Pennerup
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Nykredit samler sine aktiviteter i Vendsyssel på Parallelvej i Frederikshavn. Det betyder, at afdelingen på første sal i Metropol i Hjørring lukker.

Otte rådgivere fra Hjørring flyttes efter nytår til afdelingen i Frederikshavn. Ja, faktisk er de allerede flyttet, hvis man skal tro Nykredits hjemmeside.

Her fremgår det også, at Klaus Nielsen fortsætter som centerdirektør i Frederikshavn.

- Afdelingen i Frederikshavn er ikke større end Hjørring, men vi skulle vælge et af de to centre, og vi valgte Frederikshavn. En del af vores kunder i Hjørring bor faktisk i Brønderslev-området, og vi tror, at nogle af dem lige så gerne vil betjenes i Aalborg. I Frederikshavn er der en større koncentration af kunder fra både Frederikshavn og Sæby. Vi vil gerne fortsat være til stede i Vendsyssel og tage hensyn til, hvor langt kunderne skal køre, siger regionsdirektør i Nykredit, Frank Ryslev.

Han tilføjer, at der en økonomisk gevinst i flytningen i form af husleje i Metropol.

Lukningen af afdelingen i Hjørring er et led i en større besparelsesrunde, og i Nordjylland lukker afdelingerne i Hjørring og Hobro. I alt nedlægger Nykredit på landsplan 10 af sine hidtidige 53 centre. 227 stillinger forsvinder.

Som led i besparelsesrunden har Nykredit tidligere på måneden fjernet 227 stillinger. Nogle af disse stillinger var ubesatte, således at 156 medarbejdere er blevet fyret.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...