Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.06.2015 | Af: Kanal Frederikshavn

Nyt rejse-samarbejde fra Frederikshavn til Hanoi

Samson Travel i Frederikshavn har netop indgået et samarbejde med vietnamesisk rejsebureau. Naturskønne og historiske Vietnam er hjemsted for danske Kenneth Rasmussen. Her driver han sit lille bureau Vietnam Rejser.

 

Samson Travel opkøbte tidligere på året et andet dansk bureau med speciale i Thailand, så Østen er bestemt ikke fremmed for bureauet.

- Vi stiller store krav til os selv om at lave spændende, unikke og vedkommende rejser, uanset, hvordan du gerne vil af sted, og hvad du vil se. Derfor er det dejligt at vi kan samarbejde med Kenneth Rasmussen, som kender landet så godt, siger bureauchef for Samson Travel, Hans Berthelsen.

Denne gang er der dog ikke tale om et opkøb, men om et samarbejde, der strækker sig fra Frederikshavn til Hanoi. Samarbejdet gør det nemt og bekvemt for dig at bestille en samlet rejse til det eksotiske Vietnam.

Kenneth Rasmussen kender Vietnam indgående. Han tog sin første tur dertil som backpacker i 2007, og har siden da været fast besøgende i landet. De seneste fire år har han været fast bosiddende og rejsende i Vietnam, og når man bestiller hos ham, er man sikker på at få en rejse med autentiske mål, som du ikke ville finde på egen hånd.

- Landets alsidighed og unikhed har givet utallige storslåede rejseoplevelse til Vietnam Rejsers gæster, og vi gør en dyd ud af at sammensætte rejser, der er skræddersyet til gæsternes behov, lyder det på Vietnam-Rejsers hjemmeside.

Samson Travel og Vietnam-Rejser har tidligere samarbejdet, men hidtil har kunder skullet betale noget af rejsen i Danmark og resten ved ankomst til Vietnam.

- Vi ville gerne ud over bøvlet og gøre det lettere for kunden at klare hele rejsen på ét sted. Derfor kan man nu få et tilbud på hele turen, uanset om man henvender sig til Vietnam Rejser eller til os, oplyser Hans Berthelsen.

Samarbejdet har samtidig den store fordel, at du som kunde er dækket af pakkerejseloven, idet du bestiller hele rejsen samme sted. Så skal du kun henvende dig ét sted, hvis uheldet er ude, du oplever forsinkelser eller har spørgsmål.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close