Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Nyt tilbud til turister og lokale: Fodboldgolfbane

En fodboldgolfbane er på vej mellem Frederikshavn og Sæby.

En ny aktivitiet er på vej til turister og borgere i Frederikshavn Kommune. Politikerne i Plan- og Miljøudvalget drøfter i dag en ansøgning om etablering af en fodboldgolfbane på Letholtvej 21 - lidt syd for Trafikcenter Vangen, lige ved siden af motorvejen.

 

Direktør Mikael Jentsch, Teknisk Forvaltning, indstiller til politikerne i udvalget, at der igangsættes en procedure for lokalplanlægning, som muliggør etableringen af fodboldgolfbanen.

Ansøgeren oplyser, at fodboldgolf kan sammenlignes med almindelig golf, hvor golfbolden og golfkøllen dog er skiftet ud med en fodbold. Fodboldgolfbaner har også 18 huller og en totallængde på mellem 1,2 til 1,7 km.

I områdets nordlige ende skal der etableres en parkeringsplads, og i den sydlige del indrettes selve golfbanen.

Der er etableret flere fodboldgolfbaner i Danmark, den nærmest ligger i Nørhalne.

Ansøgeren skriver i sin ansøgning til Frederikshavn Kommune, at banen på Letholtvej vil lægge sig tæt op af en tilsvarende bane i Silkeborg - læs mere her.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 669 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 1.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder