Det var med stor spænding, at dørene på årets sidste dag blev åbnet for første gang til Nytårstaffel i FfI's klubhus på Fodboldvej - arrangeret af FfI´s Erhvervsklub og den nye støtteforening i FfI Fodbold, De Røde Bavianer.
FfI havde bevidst undladt tilmelding til denne dag, hvilket så gjorde, at arrangørerne ingen anelse havde, om der ville komme 20 eller 120 gæster, men heldigvis blev det en stor succes.
Der var i løbet af de tre timer samlet over 100 mennesker med tilknytning til FfI Fodbold, som var mødt op for at ønske hinanden godt nytår.
Gæsterne repræsenterede klubben hele vejen rundt i form af spillere fra seniorafdelingen til ungdomsafdelingen, cafeteriabanden, bestyrelsen, trænere, inspektører, forældre, dommere med mere samt tidligere aktive i klubben.
Mange blev denne dag medlem af støtteforeningen De Røde Bavianer, som arbejder for at lave nogle sociale tiltag for ungdommen i klubben. Er du /I interesseret i også at blive medlem for kun 100 kr. årligt, kan der sendes en mail til rikke-@sol.dk.
Efter den store succes er der vist ingen tvivl om, at FfI Fodbold holder Nytårstaffel igen 31. december 2009.