Gå til hoved-indhold
23. november 2017 - kl. 15.11

Nyvalgt bliver formand for Teknisk Udvalg

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Karsten Thomsen belønnes for et flot valg.
  • 4 af 4
    Karsten Thomsen belønnes for et flot valg.
Af: Michael Frederiksen

"Minister-holdet" i Frederikshavn Kommune er på plads. Det vil sige navnene på de otte udvalgsformænd.

Økonomiudvalget: Birgit S. Hansen (S)
Børne- og Ungdomsudvalget: Anders Brandt Sørensen (S)
Socialudvalget: Ole Rørbæk Jensen (S)
Teknisk Udvalg: Karsten Thomsen (S)
Arbejdsmarkedsudvalget John Karlsson (S)
Kultur- og Fritidsudvalget: Anders Broholm (V)
Plan- og Miljøudvalget: Mette Hardam (V)
Sundhedsudvalg Christina Lykke (SF)

Jens Hedegaard (S) bliver formand for Frederiksavn Forsyning, hvor Flemming Rasmussen (DF) skal være næstformand.

Bjarne Kvist og Flemming Rasmussen får plads i Skagen Havns bestyrelse, mens Anders Brandt Sørensen og Jytte Høyrup udgør det kommunale islæt i Frederikshavn Havns bestyrelse.

- Efter 23 år med SF-formænd ønsker vi Børne- og Ungdomsvalget tilbage, og i Anders Brandt får vi en yngre, stærk mand, som virkelig har lyst til at arbejde med dette område, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Ole Rørbæk Jensen får ansvaret for Socialudvalget efter Jørgen Tousgaard, så formanden kommer altså stadig fra Sæby.

- Ole er god til at snakke med alle, og han har styr på pengene. Det har vi set både som virksomhedsejer og i Økonomiudvalget, forklarer borgmesteren.

Karsten Thomsen, tillidsmand på Danish Crown i Sæby, træder direkte ind i byrådet som formand for Teknisk Udvalg i stedet for Lars Møller (V).

- Karsten fik et godt valg, og han interesserer sig for dette område. Han er en god fyr og vant til at sidde i forhandlinger, udtaler Birgit S. Hansen.

Jens Hedegaard får comeback som formand for Frederikshavn Forsyning. Ganske imponerende i en alder af 72 år.

- Jens har "100 års erfaring" og har stor viden på området. Han går også meget op i blandt andet grøn energi, siger Birgit S. Hansen.

Venstre vil først senere i dag kommentere valgene af Anders Broholm og Mette Hardam.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...