Gå til hoved-indhold
11. januar 2016 - kl. 14.01

Ørnedalsbanen ligger i vejen for nyt boligområde

  • 1 af 4
    FOTO: Leif Jensen
  • 2 af 4
    FOTO: Leif Jensen
  • 3 af 4
    Med udgangen af 2020 er det slut med at køre folkerace, rallycross, crosskart og motocross på Ørnedalsbanen. Foto: Leif Jensen
  • 4 af 4
    Med udgangen af 2020 er det slut med at køre folkerace, rallycross, crosskart og motocross på Ørnedalsbanen. Foto: Leif Jensen
Af: Kanal Frederikshavn

Ørnedalsbanen ligger i vejen for et nyt boligområde, og derfor har ejeren af området, Sæbygård Avlsgård A/S, opsagt lejeaftalen med Frederikshavn-Sæby Auto Sport. 

Det oplyser TV2 Nord som en opfølgning på Kanal Frederikshavns nyhed om, at Ørnedalsbanen lukker senest 31. december 2020.

- Vi vil gerne bruge området til noget andet, og derfor opsiger vi kontrakten. Motorbanen må ikke være en hæmsko, hvis området skal bruges til noget andet. Derfor går vi ud i god tid og fortæller, at klubben skal finde noget andet, oplyser Hans Arenfeldt fra Sæbygård Avlsgård A/S.

Frederikshavn-Sæby Auto Sport skal nu ud og finde noget nyt, og det bliver en vanskelig opgave.

- Det er selvfølgelig træls, for banen er en del af byens historie. Vi ønsker at blive i området, så nu må vi se, siger Jonas Kristensen, formand ved Frederikshavn-Sæby Auto Sport, til TV2 Nord.

Formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, Anders Brandt Sørensen (S), ser gerne, at kommunen forsat har en racerbane i fremtiden. Problemet er bare, at en racerbane ikke er nem at placere.

- Vi vil gøre, hvad vi kan, og vi vil prøve at finde et sted til en ny bane. Men det er ikke nemt at placere sådan en bane. Der er mange hensyn, der skal tages hensyn til, påpeger formanden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...