Gå til hoved-indhold
04. november 2010 - kl. 22.11

Og vinderen i Skagen er: Ankermedets Skole

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Fra skoleåret 2012/2013 samles alle folkeskoleelever i Skagen i bygningerne på Ankermedets Skole.
Af: Kanal Frederikshavn

Anketmedets Skole vandt kampen om, hvor fremtidens enlige folkeskole i Skagen skal ligge. Torsdag besluttede et enigt Børne- og Ungdomsvalg, at bygningerne på Ankermedets Skole fra 1. august 2012 skal danne ramme om Skagen Skole - eller hvad skolen nu skal hedde?

Ankermedets Skole var inden mødet foran på point, men i de seneste uger har Hedeboskolen gjort et seriøst forsøg på at overbevise politikerne om, at bygningerne på denne skole er mere velegnede til fremtidens pædagogiske udfordringer.

- Som vi ser det, er der ikke kommet nye oplysninger frem, som ændrer noget, og derfor fastholder vi, at den nye skole skal bruge bygningerne på Ankermedets Skole, siger næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget, skagboen Pia Karlsen (V), til Kanal Frederikshavn.

I skoleåret 2011/2012 får de to skoler en fælles ledelse, men eleverne - bortset fra 10. klasse - fortsætter på de skoler, hvor de går i dag. Fra skoleåret 2012/2013 åbner den nye skole i Ankermedets Skoles bygninger, og så samles alle elever her.

- Det gør, at vi giver lærere, elever og forældre bedre tid til at komme ordentligt igennem denne proces, mener Pia Karlsen.

Hun lægger ikke skjul på, at beslutningen om at anvende bygningerne på Ankermedets Skole glæder hende meget.

- Personligt mener jeg, at det ville have været en katastrofe for midtbyen og byens fortsatte udvikling, hvis vi havde truffet en anden beslutning. Inderst inde siger min intuition mig også, at murstene på Ankermedets Skole holder længere, udtaler Pia Karlsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...