Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.03.2018 | Af: Kasper Lau

OK18: Fortjener bedre løn og arbejdsvilkår

Byrådsmedlem Kasper Lau (DF) har skrevet dette indlæg: Befolkningen venter i spænding på, hvordan forløbet med overenskomstforhandlingerne udvikler sig.

 

Men midt i drøftelserne og diskussionerne om overenskomstforhandlingerne er der fremkommet usympatiske fremstillinger af de offentligt ansatte. Heriblandt, at de offentligt ansatte skulle være mere optaget af at tage fremfor at give. En usympatisk fremstilling, der må siges at ligge langt fra det virkelige billede.

Alle os, der har erfaring som offentligt ansatte, og alle os, der har været i kontakt med de offentligt ansatte, når vi har haft behov for dem, vi ved, at de nemlig er optaget af at være der for os, og give os det, vi netop har haft behov for. De giver kort sagt sig selv hver evig eneste dag.

Derimod bærer de nuværende overenskomstforhandlinger præg af det tillidsbrud, der fandt sted ved den sidste konflikt, og det skal der rettes op på og udvises forståelse for.

Ligeledes er det svært finde nogen retfærdighed i at se eksempler på offentlige chefer, med høje lønninger, der også får udbetalt kæmpe bonusser, imens at offentligt ansatte som eksempelvis SOSU’er og pædagoger implicit fremstilles som grådige, fordi de ønsker bedre løn og arbejdsvilkår.

Vores offentligt ansatte er der for os, når vi har en behov for det, og det bør de anerkendes for - de fortjener bedre løn og arbejdsvilkår.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close