Ole fylder 67 år, men har lige åbnet ny virksomhed
Ole Damsgaard fylder 67 år i denne uge, men pensionen er udsat. Har har for nylig åbnet Jysk Renseservice i Frederikshavn, som tilbyder algebehandling og rensning af tag, fliser og facader i hele Nordjylland.
Ole Damsgaard har i mange år solgt biler, men nu rykker han ud med maskiner, vand og redskaber, når kunderne ringer.
Det gjorde Lars Pedersen i Frederikshavn for et par uger siden. Hans mørke fliser var hårdt ramt af stenpest, og derfor kontaktede han Ole Damsgaard.
- Jeg indrømmer, at jeg var noget skeptisk. Jeg har aldrig rigtigt troet på de firmaer, som reklamerer med rensning af tage og fliser. Jeg blev derfor meget overrasket, da jeg kom hjem fra arbejde og så resultatet. Fliserne er som nye. Det er virkelig en stor fornøjelse, specielt her i det gode vejr, hvor vi hele tiden opholder os udenfor, siger Lars Pedersen.
Ole Damsgaard fylder 67 år i denne uge og kunne derfor med god samvittighed gå på pension.
- Men jeg har godt af at røre mig, så jeg bliver ved med at arbejde, smiler Ole Damsgaard.
Jysk Renseservice renser fliserne effektivt og nænsomt, så de ikke lider overlast.
- Vi renser udelukkende med rent vand og professionelt udstyr, som sikrer det bedste resultat hver gang. Efter afrensning imprægnerer vi fliserne, så så de beskyttes mod angreb af flisepest, alger, skidt og mos, oplyser Ole Damsgaard.
Han giver 10 års garanti på en fliserens.
Jysk Renseservice hjælper også med facaderens og fjernelse af mos og alger på taget.








































