Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.12.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Ole Rørbæk: Knebne 16-15 afgørelser er ikke godt

Ole Rørbæk (A): - Der er et dårligt samarbejde i Byrådet.

Ole Rørbæk (A) har været aktiv byrådspolitiker i 10 år, og radioforhandleren fra Sæby er klar til at genopstille ved kommunalvalget om to år. Her håber han på en anden konstituering.


 

- Der har været - og er - et dårligt samarbejde i Byrådet. Mange afstemninger ender i knebne 16-15 afgørelser, og det er ikke godt.
Det skyldes den utroligt mærkelige konstituering mellem V, C og SF. En naturstridig konstellation med meget store spændinger, som man nu kan se konsekvenserne af, siger Ole Rørbæk til Kanal Frederikshavn.

Konstitueringen betød , at man satte Byrådets største parti, Socialdemokraterne, helt uden for indflydelse.

- Det var en uklog politik, som skal laves om i næste periode. Jeg genopstiller for at kunne påvirke udviklingen, så vi får skabt en ny god storkommune , og vi mangler meget, mener Ole Rørbæk.

Han vurderer, at det primært er den økonomiske situation, som er meget alvorlig for kommunen.

- Det er grundlæggende, at vi får skabt orden i vores økonomi for at kunne gennemføre nye positive ting for borgerne. Mange områder er blevet alvorligt ramt de senere år- også det kulturelle område. Kultur- og fritidspolitikken skal rettes op. Vi må ikke glemme dette område, som betyder meget både for vores egne borgere og for turisterne. Eksempelvis er muséerne ramt af store nedskæringer, og i øjeblikket er man i fuld gang med at skære ned på idrætsrådet, udtaler Ole Rørbæk.

Han forsikrer, at Socialdemokraterne altid er klar til at samarbejde - og megetr gerne i den resterende del af perioden.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

carl-erik aarøe, fr-havn 27-12-11 18:48:
Godt indlæg fra J.Jensen du har helt ret det duer ikke at sætte sig i et hjørne og surmule så godt indlæg, godt nytår
Søren Visti Jensen, Sæby 26-12-11 10:34:
Ole har ganske ret i, at snævre afgørelser ikke er optimale. Min opfordring her på falderebet må derfor være, at S i det nye år bliver lidt mere samarbejdsparate. Jeg tror på at det vil hjælpe gevaldigt, når de får deres borgmesterkandidatur på plads. Indtil da må vi andre nok have lidt tålmodighed og lægge ører til en del politiske prøveballoner, som vi nok ikke skal tage for mere end det er. Herfra skal der - endnu engang - gives en fremstrakt hånd. Forrige valgs konstituering tjener ingen til ære, men at tvære mere i skyldsspørgmålet i den forbindelse, kan vi ikke bruge til noget fremadrettet - med mindre man selvfølgelig ønsker at grave flere grøfter, og det synes jeg ikke tjener noget konstruktivt formål!
Jørgen Jensen, Sæby 25-12-11 19:28:
Ole Rørbæk

Jamen så kom dog i gang!

Samarbejde er jo sundt. Noget sådant gavner alle, men hvem er det der ikke vil samarbejde???

Det er muligt at den nuværende konstellation i byrådet er mærkelig, men sådan kan demokratiet altså udvikle sig. Heldigvis er der sådanne muligheder i vores land. Hvad med vores ny regering? Her er der da også tale om en utrolig mærkelig konstellation. Lokalt har vi sågar set politikere bevæge sig fra ”Blå” til ”Rød” blok, hvilket man naturligvis har sin fulde ret til.

Næ, set fra sidelinjen er det jo socialdemokraterne der har spillet fornærmet. Naturligvis fik de et chok da de mistede borgmesterposten, men de har nu ikke forvaltet deres mandater særligt positivt efter ”nederlaget”.

Det er jo rigtigt at mange afstemninger ender 16-15, men vi har dog for nyligt set en afstemning der endte 28 -3. Måske er der nu kun nogle få socialdemokrater der ikke har set lyset, og stadig er fornærmet.

Glædelig Jul, og Godt Nytår til alle!

Informationer til denne nyhed

Læst: 802 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.1 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder