Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.02.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Om 12 år er Skagen og Sæby ikke handelsbyer

Se hvordan kortet ser ud i det ved at klikke på linket i artiklen.
Om 12 år er Frederikshavn og Hjørring de eneste handelsbyer i Vendsyssel. Handel på nettet er "skurken". 


 

Inden for det næste årti vil næsten halvdelen af de danske handelsbyer – det er byer med et så bredt udvalg af butikker, at man ikke behøver tage andre steder hen – miste så mange butikker, at de ikke kan kalde sig handelsbyer længere.

Det viser en kortlægning foretaget af Institut for Centerplanlægning (ICP).

Og det er vel at mærke det optimistiske scenario. I den pessimistiske udgave vil der være blot 29 byer af den type tilbage i hele landet mod i dag 109, skriver Politiken.

- Det er et danmarkskort, der kommer til at se meget anderledes ud, siger Per Nyborg, direktør for ICP, som rådgiver danske kommuner i byudvikling med fokus på butiksliv.

I dag er der syv handelsbyer i Vendsyssel. Det er Frederikshavn, Skagen, Sæby, Hjørring, Hirtshals, Brønderslev og Aabybro. Uanset om man er optimist eller pessimist er der ifølge ICP kun to tilbage i 2030: Frederikshavn og Hjørring.

Udviklingen er ifølge instituttet næsten umulig at vende.

- Vi har svært ved at se, at noget afgørende kan ændre på den proces. Der kan være lokale ildsjæle, der gør, at en by kan holde stand i længere tid, men hele den måde, vi handler på, hvor vi kigger længere end hen om hjørnet, gør udviklingen meget svær at vende, siger Per Nyborg til Politiken.

 

BillederTilføj billede


FOTO: ICP

FOTO: ICP

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close