Gå til hoved-indhold
112
07. december 2023 - kl. 09.12

Onsdag: Tre smykke-indbrud i Kilden, Ravnshøj og Hørby

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Indbrudsbølgen ruller videre i Vendsyssel. Onsdag eftermiddag og aften var der indbrud i tre huse i Kilden, Ravnshøj og Hørby.

- Ud for forsporene i sneen kan se vi, at der angiveligt er to gerningsmænd, og de går målrettet efter smykker, men tager selvfølgelig også kontanter, hvis muligheden byder sig, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Det første indbrud i går fandt sted mellem kl. 16.30 og 17.50 på Berberisvej i Hørby. I tidsrummet fra kl. 18.00 til 19.00 var der indbrud på Gemmavej i Kilden, og fra kl. 18.00 til 19.20 gik det ud over et hus på Lammetoften i Ravnshøj.

I alle tre tilfælde har gerningsmændene brudt et vindue op, og der er stjålet kontanter.

- Disse tre indbrud hænger givetvis sammen. Vi håber, at der er folk, som måske har bemærket en bil, der ikke plejer at være i området, siger Peter Skovbak.

Politiet træffes på 1-1-4.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...