Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.08.2010 | Af: Nicklas Vinde Mathiassen

Open Air Film på Palmestranden en succes

Arrangørerne takkede det gode vejr for det flotte fremmøde på Palmestranden.

Palmestranden lagde torsdag aften sand til ANR’s Open Air Film. Bl.a. Nikolaj Lie Kaas i den danske film ”Parterapeut” sørgede for underholdningen til det publikum på det store lærred under en smuk stjernehimmel på en aften, hvor vejret var tørt, men dog en anelse koldt.


 

Arrangørerne havde i onsdagens udgave af Open Air Film i Aars store problemer med det voldsomme regnvejr. Torsdag aften i Frederikshavn havde teknikerne da også lidt problemer før filmen. Men der blev rettet op på tingene inden 21.30, hvor filmen begyndte.

Og dette blev det største problem, som aftenens arrangører oplevede under filmarrangement på Palmestranden i Frederikshavn, for vejret holdt tørt og programmet løb af stablen efter tidsplanen. Før filmen kunne man se fire trompetpiger i levende live spille den velkendte indledning, som Dansk Biograf Reklame har benyttet sig af siden 1957.

Som mørket skred frem, blev der en anelse køligt, men stjernerne glinsede stadig over Palmestranden på en skyfri himmel. Grundet det gode vejr var fremmødet til aftenens event særdeles flot på den utraditionelle strand i Frederikshavn.

- Det her med at sidde under en klar stjernehimmel er helt fantastisk. Der er kommet mange mennesker i aften, og folk er rigtigt glade. Vi må nok takke vejret for, at fremmødet har været så godt, som tilfældet er i aften, sagde ANR’s konferencier, Søren Krogh, til Kanal Frederikshavn under filmen og fortsatte.

- Der er kommet mange mennesker i aften, og det er vi kanon glade for. Folk er dog dukket op rimeligt sent, men jeg tror, mange har siddet hjemme og ventet på, om det nu har holdt tørt, og så er de taget af sted i sidste øjeblik inden filmen.

En fremmødt frederikshavner giver radioværten ret i denne teori.

- Vi havde vores skepsis med at tage her ud i dag på grund af de seneste dages ustadige vejr. Men da vi så vejret, var vi ikke i tvivl. Og det har jo været et kanon hyggeligt arrangement, sagde en tilskuer efter filmen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Nicklas Vinde Mathiassen

FOTO: Nicklas Vinde Mathiassen

FOTO: Nicklas Vinde Mathiassen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 759 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder