Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Opfordrer alle til at bakke op om flagdagen i dag

Borgmester Lars Møller: - Med Danneborg i flagstangen kan soldaterne få et synligt bevis på, at vi værdsætter deres indsats.

Når der i dag holdes officiel flagdag, er det tredje gang, at Danmark på denne dag udtrykker sin anerkendelse af alle, der er eller har været udsendt for Danmark i international tjeneste. Borgmester Lars Møller opfordrer alle kommunale ejendomme med flagstang til at hejse flaget denne dag og håber også, at borgere, der har en flagstang i haven, vil bakke op om flagdagen.




 

- I mange af verdens brændpunkter yder de danske udsendte en stor indsats og meget ofte med livet sat på spil. Jeg er ikke I tvivl om, at de danske soldater gør en forskel, og min klare fornemmelse er, at soldaterne bliver værdsat både af de enkelte lokalbefolkninger som af det internationale samfund for den kompetente og målrettede indsats, siger Lars Møller.

Han synes derfor, at vi skylder de udsendte en stor tak for deres indsats.

- Vi ved, at mange desværre har livsvarige sår på krop og sjæl, og ved at vi hejser flaget, viser vi på en meget enkel måde vores respekt og giver vores støtte som tak for det prisværdige arbejde. De udsendte har naturligvis fortjent vores støtte og respekt hele året rundt, men med flagdagen har vi en særlig anledning. Alle danskere har med denne flagdag en god mulighed for at vise deres anerkendelse af de udsendte og de, der er vendt hjem fra en af verdens krigszoner. Med Danneborg i flagstangen kan soldaterne få et synligt bevis på, at vi værdsætter deres indsats, siger Lars Møller, der håber at se rigtig mange Dannebrogsflag veje i luften.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 399 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.5 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder