Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.12.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Oplev Stig Rossen i nyt selskab i Det Musiske Hus

Prinsens Musikkorps har Stig Rossen med som gæstesolist ved nytårskoncerterne i januar.

Det Musiske Hus i Frederikshavn bliver sidste stop, når Prinsens Musikkorps i januar drager på turné og spiller 13 nytårskoncerter.



 

Der er premiere lørdag 7. januar 2012 i Musikhuset i Slagelse, og derefter går turen til Langå, Thisted, Vemb, Thyholm, Viborg, Ejsing-Egebjerg, Skive, Galten, Brønderslev, Aalestrup og Frederikshavn, hvor turneen slutter lørdag 28. januar.

Årets solist er en af Danmarks absolut mest populære sangere, Stig Rossen, der er uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London i 1990. Allerede da var han et kendt og elsket ansigt i den bredere danske offentlighed, idet han i 1988 var blevet nr. fire ved det danske Melodi Grand Prix med sangen "Vi danser rock og rul".

Tiden i England blev bl.a. brugt til at spille med i den verdensberømte musical Les Miserable, hvor han begyndte i koret, men endte med at stå i hovedrollen som Jean Valjean. Denne drømmerolle bragte ham siden hele verden rundt, og han har i dag spillet Jean Valjean næsten 1500 gange i mere end 10 forskellige lande.

Sideløbende har Stig Rossen gennem årene indspillet en række cd’ere i forskellige genrer, men det er først og fremmest musicalrepertoiret, der har gjort Stig Rossen til en særdeles populær kunstner i Danmark såvel som i udlandet.

Ved nytårskoncerterne er Stig Rossen alene på scenen – sammen med Prinsens Musikkorps.

- Nytårskoncerterne tegner igen i år til at blive en stor succes. Stig Rossen er et kæmpe navn i Danmark, og jeg har allerede hørt fra en del af koncertstederne, der fortæller, at billetsalget går strygende. Det forstår jeg godt, for det bliver et brag af en nytårskoncert, hvor vi også præsenterer helt nye sider af Stig Rossen. Der er al mulig grund til at glæde sig,  fortæller Prinsens Musikkorps' orkesterchef, Henrik Thorngaard.

Blandt de mange fantastiske numre, Stig Rossen skal synge ved nytårskoncerterne, kan publikum bl.a. glæde sig til "This is the Moment", "Love changes everything", "Morgen på Atlantis", "Bring ham hjem" og "The lady is a tramp".

For yderligere oplysninger om nytårskoncerterne:
www.prinsensmusikkorps.dk
www.nytårskoncerter.dk
www.stigrossen.dk


 


BillederTilføj billede


FOTO: www.prinsensmusikkorps.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 295 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder