Gå til hoved-indhold
11. februar 2010 - kl. 22.02

Opløftende spil og ét point til VEB mod Aarhus

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Simon Mollyhus måtte udgå med en i værste fald brækket finger i hjemmekampen mod Aarhus Elite. Foto: René Di Nardo
Af: Kanal Frederikshavn

Vendsyssel Elite Badminton leverede en opmuntrende præstation og fik et enkelt point i hjemmekampen mod Aarhus Elite, som dog kunne køre hjem fra Frederikshavn med en 4-3 sejr efter Golden Set.

VEB's tre sejre faldt i damesingle, hvor Camilla Sørensen var suveræn. Den 24-årige skagbo, der i søndags vandt DM-sølv, fik inden kampen overrakt blomster af formanden for Skagen Badmintonklub, Jan Sonnesen.

Damedoublen Helene Kirkegaard og Mette van Dalm udlignede til 2-2. De vandt i to sæt efter i første sæt at have overlevet tre sætbolde.

Bagud 2-3 fremskaffede Kristian Midtgaard et Golden Set, da han lidt overraskende besejrede inderen Anand Pawar i tre sæt.

I Golden Set faldt valget på herredouble. Her tabte Peter Steffensen og Robert Blair.

Det ene point, som VEB erobrede, betyder, at holdet kravler op på femtepladsen inden sidste kamp i Medaljeslutspillet. Her møder VEB topholdet Greve på hjemmebane - mandag 22. februar kl. 19.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...