Gå til hoved-indhold
19. juni 2010 - kl. 18.06

Oprykningsfest i FfI efter 1-0 sejr på hjemmebane

  • 1 af 9
  • 2 af 9
  • 3 af 9
  • 4 af 9
  • 5 af 9
  • 6 af 9
  • 7 af 9
  • 8 af 9
  • 9 af 9
Af: Nicklas Vinde Mathiassen

FfI's bedste fodboldspillere rykkede lørdag eftermiddag op Danmarksserien, efter de på hjemmebane i næstsidste spillerunde besejrede Thisteds andethold med 1-0.

 

Kampens helt store oplevelse var værternes Mike Kaljo, som specielt i første halvleg drev gæk med gæsternes forsvarsspillere. Kantspilleren brillerede med flere flotte driblinger og oplæg. Dette gav pote efter knap 12 minutters spil, da Michael Pedersen kunne sætte en fod på et fladt indlæg fra netop Mike Kaljo.

Thisted formåede aldrig for alvor at presse frederikshavnerne, der med en større kynisme kunne have udbygget føringen flere gange. Stillingen holdt dog kampen ud, og dermed er der igen et Danmarksseriehold at finde i Frederikshavn.

Holdets træner, Jan Wrensted, var naturligvis en glad mand efter sejren.

- Det er fantastisk at være tilbage i Danmarksserien igen. Det er det, vi har arbejdet for siden 26. januar med tre træningspas om ugen og kamp i weekenden, siger træneren til kanalfrederikshavn.dk.

- Jeg må sige, at spillerne virkelig har arbejdet hårdt hele vejen igennem ved at passe træningen og prioritere kampene højt. Dette viser bare, at når alle arbejder hårdt for hinanden, så kan man også opnå et godt resultat.

Træneren mener, at årsagen til den sikrede oprykning skal findes i den sikkerhed, det har givet hos spillerne, at der i denne sæson blot er blevet benyttet 17 spillere på førsteholdet.

- En af årsagerne til oprykningen, tror jeg, skal findes i, at vi kun har brugt 17 spillere igennem hele sæsonen, hvilket har gjort, at vi har stået rigtigt godt i kæderne.

Men også opbakningen omkring holdet har været af uvurderlig betydning.

- Jeg tror, det er vigtigt, man har en stor gruppe, som virkelig brænder for tingene. Og vi har virkelig haft en trup og et team omkring holdet, som brænder for tingene i denne sæson. Derfor kommer resultaterne også derefter, vurderer Jan Wrensted.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...