Gå til hoved-indhold
05. maj 2016 - kl. 03.05

Opsang til politikerne: Mange veje er elendige

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 6
    Claus Haumann: - Som borger og virksomhedsejer i Frederikshavn Kommune er det bekymrende at være vidne til den manglende indsats, der gøres for at holde vejnettet i ordentlig stand.
  • 6 af 6
    Claus Haumann: - Som borger og virksomhedsejer i Frederikshavn Kommune er det bekymrende at være vidne til den manglende indsats, der gøres for at holde vejnettet i ordentlig stand.
Af: Claus Haumann

Claus Haumann, indehaver af CH Marine Consult Aps i Ravnshøj, har skrevet dette indlæg. Han mener det er på tide, at de politikere og embedsmænd i Frederikshavn Kommune begynder at forstå vigtigheden af, at infrastruktur er en af kernestenene i et moderne samfund.

Som borger og virksomhedsejer i Frederikshavn Kommune er det bekymrende at være vidne til den manglende indsats, der gøres for at holde vejnettet i ordentlig stand. Vedligehold af veje er en kommunal kerneydelse og er også at betragte som et velfærdsparameter.

Borgere i kommunen, turister, folk, der pendler til Frederikshavn for at arbejde, samt firmakunder bliver mødt af veje, der simpelthen er så hullede og fyldt med lapninger, at det er helt pinligt.

Det starter, når trafikanterne kommer ind til Gærumvej (en af hovedfærdselsårerne i byen (!), og skal de hen ad Suderbovej, møder der dem endnu en træls oplevelse. I flæng kan nævnes Toftegårdsvej, Tuenvej, Ribberholtvej, Jerupvej/Sindalvej og Ravnsholtvej. Veje, som trænger til ny belægning, men det er kun en brøkdel af de veje, der er i en sørgelig forfatning.

Kvisselvej, ved Nielstrup by, ja, her er der ikke megen asfalt tilbage, og de fejldesignede chikaner er meget grimme. Her trænger der virkelig til ændringer. Jeg er sikker, på at borgerne i Nielstrup er enige i dette.

Undertegnede har igennem årene kontaktet teknisk forvaltning/Park & Vej. Standardreaktionen er oftest: "Kommunen har ingen penge", så det er kun nødtørftige lapninger, der er blevet foretaget.

Er der virkelig ingen politikere i kommunen, der kæmper for ordentlige veje, eller bruger alle standardkommentaren: "Kommunen har ingen penge, vi skal spare...?"

Er det embedsmændene, der på forhånd har bestemt oplægget til politikerne…?

Set udefra virker det som om, at hverken embedsmændene eller politikere har føling med, hvad borgerne egentlig efterspørger. For der ER jo penge i kommunen.

Der er store planer om at ombygge Rådhusøen for 10 millioner kroner, men til hvad nytte? Hvem er det, der får gavn af dette prestigeprojekt? Der er ikke mange børn og unge i midtbyen, og mon ikke de gamle er ligeglade med, om parkeringspladserne vender den ene eller den anden vej?

Det er i hvert fald ikke borgere i Kvissel, Ravnshøj, Nielstrup og så videre - i det hele taget folk udenfor Frederikshavn midtby, som kommer til at benytte Rådhusøen.

Hvad må sæbynitterne og skagboerne ikke tænke, om det pompøse projekt? Det puster da til ilden med den gamle historie om, at "Frederikshavn by får alt".

Det er på tide, at de berørte politikere og embedsmænd i Frederikshavn Kommune begynder at forstå vigtigheden af, at infrastruktur er en af kernestenene i et moderne samfund. Er man i tvivl om dette, så tænk tilbage til tiden før, der var motorvej mellem Aalborg og Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...