Gå til hoved-indhold
15. maj 2010 - kl. 05.05

Optiker i Fr.havn på udkig efter Årets Brillelook

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Sidste år deltog langt over 1.000 i konkurrencen, som blev vundet af 23-årige Mads Sæbbi fra Randers.
Af: Kanal Frederikshavn

Der er en modelkontrakt, rejser, stort finaleshow under modeugen i Kø-benhavn og meget andet i vente, når Louis Nielsen i Frederikshavn går i gang med at lede efter årets flotteste brillemodel.

Frem til 11. juni kan alle danskere mellem 18 og 30 år tilmelde sig. Det kan ske hos Louis Nielsen i Frederikshavn eller direkte på konkurrencesitet www.brillelook.dk.

- Vi har glædet os rigtig meget til den nye sæson, hvor vi håber, at mange her fra lokalområdet har lyst til at være med. Det kunne jo være sjovt, hvis vi kan levere en finalist – eller måske ligefrem vinderen, siger Charlotte Olivius, chefoptiker hos Louis Nielsen i Frederikshavn.

Alt, der kræves, er, at man ser lækker ud med briller, har modeldrømme og har lyst til at kaste sig ud i et eventyr, der kan føre til en international modelkontrakt. Sidste år deltog langt over 1.000 i konkurrencen, som blev vundet af 23-årige Mads Sæbbi fra Randers.

På www.brillelook.dk kan man læse alt om konkurrencen. Man kan også se alle delta-gere og stemme på dem, ligesom man kan indstille kandidater til Louis Nielsen Prisen 2010 og til den sjove Årets Ommer, der går ud på at kåre en kendt dansker, der tydeligvis har brug for lidt hjælp til at få sig en bedre brillestil.

Som noget nyt kan man i år følge med i Årets Brillelook på tv, hvor der i konkurrenceperioden vil være forskellige indslag på Kanal 4. Blandt andet bliver finaleshowet vist på Kanal 4. Finalen finder sted på et af de hotte steder under modeugen i København 9.-15. august. Her bliver finalisterne stylet og skal gå catwalk foran publikum og ikke mindst det dommerpanel, der skal vælge vinderen.

Vinderen får blandt meget andet en modelkontrakt med Louis Nielsen til en værdi af 10.000 kroner, men skal desuden repræsentere Danmark ved den internationale finale, Spectacle Wearer of The Year. Den internationale finale finder sted 10. november på det eksklusive Victoria & Albert Museum i London. Louis Nielsen betaler rejse og ophold for den danske finalist og en ledsager.

Vinderen af den internationale finale får blandt andet en ét-årig modelkontrakt med det internationalt anerkendte modelbureau Storm Models, der blandt andet repræsenterer superstjerner som Kate Moss, Carla Bruni, Cindy Crawford og Eva Herzigova. Vinderen får også en to-ugers drømmerejse for to med alt betalt til enten Barbados eller St. Lucia i Caribien, ligesom der også er flotte præmier til både 2. og 3. pladsen.

I 2008 gik den danske vinder, Sofie Jama fra Århus, faktisk hele vejen og vandt den internationale finale i London.

Se mere på www.brillelook.dk eller www.louisnielsen.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...