Gå til hoved-indhold
11. juni 2010 - kl. 10.06

Optimisme hos Martin - ansætter 30 timelønnede

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    Men gensættelsen af 30 medarbejdere er der igen over 200 ansatte hos Martin i Frederikshavn.
  • 3 af 3
Af: Kanal Frederikshavn

30 fyrede timelønnede medarbejdere er blevet gensat hos lysfabrikken Martin i Frederikshavn, som dermed er oppe på 210 medarbejdere. Direktør Christian Engsted siger til NORDJYSKE Medier, at der generelt er sket et opsving i efterspørgslen efter Martins produkter. Det gælder især indenfor lys til udstillinger, biludstillinger og lignende.

Det er ikke kun salget til udlejningsselskaberne, som vokser. Martin er i fuld gang med at opbygge et andet ben, som virksomheden kan stå på. Det er projektsalg af belysning til f. eks. krydstogtskibe, parker og tivolier.

- Vi har fået større markedsandel inden for projektsalg. Det er et område, som tager tid at opdyrke, men vi ser nu de første resultater. Det er ser mere positivt ud end længe. Vi forventer et godt resultat i andet halvår 2010 og især i 2011 og 2012, siger Christian Engsted.

Martin toppede beskæftigelsesmæssigt i 2007, hvor virksomheden rundede 700 ansatte i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...