Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Orskov Yard: Ny flydedok ankommer lørdag kl. 10

Dok 5 skal ligge i den nye del af Frederikshavn Havn i fem måneder.
Orskov Yards nye flydedok ankommer til Frederikshavn lørdag formiddag. Det er i hvert fald planen i skrivende stund.

 

Dok 5 forlod Tyrkiet onsdag 15. juli. Orskov Yard forventede, at transporten til Frederikshavn ville vare en måned, men det er gået stærkere.

Flydedokken har estimeret ankomst et par sømil uden for Frederikshavn på lørdag kl. 10.00, hvorfra den vil blive bugseret ind i havnen.

Slæbebåden Fairplay 33 har været med hele vejen fra Tyrkiet. Der er tale om en tur på godt 3.700 sømil. Den passerede onsdag formiddag Den Engelske Kanal efter 20 dages slæb via Middelhavet, Gibraltar og Biscayen.

Følg positionen her.

Direktør Lars Fischer, Orskov Yard, regner med, at det tager en-to timer at få dokken på plads i havnen, hvor den skal ligge ved Stena Oil, det vil sige på den nye del af havnen. Her skal den være i godt fem måneder.

Det er planen, at dokken tages i brug i januar 2021, og det er vigtigt, at planen holder, for Orskov Yard har allerede en booking i januar til Dok 5.

Dok 5 får plads på Østre Kaj, som omfatter et nyt havne- og værftsareal, der etableres i havnens eksisterende bassiner. Arealet får to nye kajanlæg i form af en skibskaj og en dokkaj.

Dok 5 er 180 meter lang og har en indvendig bredde på 30 meter. Den kan løfte 10.000 tons og har en dybgang over klodserne på 8,5 meter.

Dok 5 er bygget på Hat-San Shipyard.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close