Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.06.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Overvældende interesse for nyt tropisk eventyr

Det er ikke kun hotellets gæster, som kan hygge sig i de tropiske omgivelser. Alle har mulighed for at købe en dagsbillet til The Reef.

Et halvt hundrede inviterede gæster fra Danmark og Sverige blev i dag - som nogle af de første - præsenteret for The Reef Hotel & Resort Frederikshavn, der er det nye navn for det Scandic-drevne hotel.

 

Stena Line, der ejer hotellet, har investeret 80 millioner kroner i ombygningen. Væk er Scandic-navnet. Nu bliver der sagt The Reef, når børnefamilier fra primært Sverige, Danmark og Norge ringer og booker en miniferie i Frederikshavn.

- Interessen er allerede overvældende. Vi har p.t. en stigning på 200 procent i antallet af bookninger i forhold til sidste år, oplyser administrerende direktør Jens Mathiesen fra Scandic Danmark.

Hotellets badeland var nyskabende, da det åbnede i 1987. The Reef er endnu mere banebrydende. Her bliver gæsterne taget med ud på en caribisk ø, hvor vand, frodighed og ikke mindst lyd, lys, effekter og musik skaber en unik helhedsoplevelse uden sidestykke i Danmark. På to timer oplever gæsterne en dag i Karibien.

Borgmester Lars Møller (V) mistede næsten pusten efter rundvisningen The Reef.

- Det er slet ikke til at huske og beskrive de mange forskellige steder og detaljer i The Reef. Jeg er meget imponeret. Det har stor betydning for udviklingen i Frederikshavn. En investering på 80 millioner viser, at Stena Line og Scandic ikke betragter Frederikshavn som UdkantsDanmark. Signalværdien er stor, og helt konkret betyder det flere arbejdspladser og øget optimisme, siger Lars Møller.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kenneth Rödin

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 2296 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 24 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
17-06 - Velsmagende, farverig og spændende ...
12-06 - The Reef vil bygge natklub om til n...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder