Gå til hoved-indhold
26. august 2014 - kl. 01.08

På bar bund i sag om pige, der fik en lussing på sti

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Lokalpolitiet i Frederikshavn har ingen henvendelser får i sagen.
Af: Kanal Frederikshavn

Nordjyllands Politi har indtil videre uden held efterlyst vidner, som kan hjælpe med at opklare, hvem det var, som torsdag i sidste uge stak en ni-årig pige en lussing på en sti i Frederikshavn.

Pigen var ved 17-tiden på vej hjem fra skole. Hun gik på stien mellem Hånbækskolen og Suderbovej, det vil sige tæt på Hospice Vendsyssel. Pludselig trådte en mand ud foran pigen, stak hende en lussing og stak af.

Nordjyllands Politi er naturligvis interesseret i at få fat i manden, men indtil videre kan lokalpolitiet i Frederikshavn konstatere, at ingen har henvendt sig i sagen.

Ifølge pigens oplysninger til politiet er manden mellem 20 og 30 år, almindelig af bygning og 160-175 cm høj. Han havde en grå eller sort hættetrøje på.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...