Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.06.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

På lørdag: Åbent hus i hangaren på Knivholt

De to hangarer på Knivholt blev opført i 1941 i forbindelse med den tyske besættelsesmagts opførelse af Flyveplads Frederikshavn.

Lørdag 18. juni kl. 14.00-16.00 bliver porten åbnet til en af de to gamle tyske hangarer, som stadigvæk eksisterer på Knivholt. Nemlig den, der ligger ud mod Hjørringvej i det sydøstlige hjørne af Knivholt Skov.



 

Det er Nordjyllands Kystmuseum der sammen med Veterankøretøjsklubben Bangsbo afslører lidt om, hvad hangaren bliver anvendt til, og hvilke planer der arbejdes med for hangarens fremtid.

Indtil videre anvendes hangaren af køretøjsklubben til deres amerikanske militærkøretøjer, som stammer fra 2. verdenskrig. Klubbens medlemmer vil på dagen vise deres køretøjer frem og fortælle om de mange timer, de anvender til at sætte køretøjerne i stand. I hangaren vil der være en mindre udstilling, og en guide vil vise rundt og fortælle dens omtumlede historie, siden den blev opført i 1941.

De to hangarer på Knivholt blev opført i 1941 i forbindelse med den tyske besættelsesmagts opførelse af Flyveplads Frederikshavn. En areal- og installationsmæssig relativ stor flyveplads, som dog aldrig blev anvendt i fuldt omfang, men som tyskerne anvendte som nød- og uddannelsesflyveplads. Både med svævefly, men også med de berømte Messerschmidt jagerfly. Der stod faktisk 52 fly af denne type parkeret på Knivholt da tyskerne forlod flyvepladsen i maj 1945. Efter besættelsen overgik hangaren til den civile danske flyveplads, som kom til at fungere på Knivholt indtil slutningen af 1970'erne.

I 2009 ophørte Frederikshavn Kommune med at anvende hangaren og den blev overgivet til Foreningen Knivholt Hovedgaard og Nordjyllands Kystmuseum, som har nedsat en arbejdsgruppe, der skal redde hangarens forfald og senere formidle flyvepladsens historie. Der arbejdes også med at få hangarens funktion genetableret. Nemlig at opbevare fly – dog ikke flyvedygtige fly.

Åbent hus arrangementet vil blive gentaget lørdag 30. juli.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 628 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder