Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.05.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

På vej til Special Olympics Festival i Kolding

To hold fra FfI Håndbold og et par håndfulde svømmere fra Skagen Svømmeklub deltager i weekenden i Special Olympics Festival i Kolding.

 

- Vi har glædet os rigtig meget, men nu er det nu, og vi glæder os til at spille håndbold, men også til alt det andet, der sker i Kolding, siger Tove V. Malmberg fra FfI Håndbold.

I aften er der festlig åbningsceremoni med de 1200 aktive atleter, og i morgen går det for alvor løs.

- Lørdag aften er der stor fest i Sydbank Arena i Kolding, og så skal der danses. Søndag spiller vi de sidste par kampe, og så kommer borgmester Birgit S. Hansen ned og hilser på alle spillerne. Hun skal modtage det olympiske flag sammen med alle spillerne, for næste gang har vi hjemmebane. Frederikshavn Kommune arrangerer nemlig Special Olympics Idrætsfestival i maj 2024, fortæller Tove V. Malmberg.

FfI Håndbold har 20 spillere og fire ledere med. Lederne er Hanne Houmann, Sten Larsen, Susanne Pedersen og Tove V. Malmberg.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close