Påskelørdag: Åbent til kl. 16.00 og liv i gågaden
Påskelørdag har butikkerne i gågaden i Frederikshavn åbent til kl. 16.00, og handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK står bag mange aktiviteter, hvis formål er at gøre shopping-turen hyggelig for hele familien.
STENTORVET v/ Th. Bergs Gade
Kl. 11.00-15.00: Besøg af "Det kreative værksted" med balloner, påskeæg, konkurrence og vippedyr v/ Julle
Kl. 11.00-15.00: Gratis ansigtsmaling og glimmertattoo v/ Dinah & Anne-Mette
Kl. 14.00-15.00: Livemusik med Signe Olsen.
Signe Olsen er en professionel sangerinde, musiker, sangskriver og vendelbo. Hun underholder med et udpluk af sine egne sange samt personlige fortolkninger af kendte sange.
FISKETORVET v/ Tordenskioldsstatuen
Kl. 10.00-16.00: Oplevelser i "børnehøjde" med Rudolf Tivoli. Kig forbi og
prøv det lille tog eller den store High Jumper. En Churros-vogn byder på søde fristelser.
KIRKEPLADSEN v/ Jernbanegade
Kl. 11.00-15.00: Farm Funs Minizoo med marsvin, kaniner, geder og måske et påskelam samt gratis pony-trækketur
Kl. 13.00-14.00: Livemusik med Jeppe Hydén
Den nordjyske singer/songwriter har en dejlig energi og er god til at inddrage publikum i sin optræden. Musikken er skøn blanding af indie og pop.
SAMLINGSSCENEN v/Kallstorv
Kl. 12.00-15.00: Livemusik med Anne Møller fra X Factor med band
De spiller velfortolkede kendte numre i halvakustiske versioner af blandt andre Fleetwood Mac, Dolly Parton og Bon Iver.
OPLEVELSER i byrummet
Kl. 10.00-16.00: Besøg byens torvepladser og tag et påske-foto af de kreative sten, som STU - Frederikshavn har malet og fordelt
De skal indsendes senest 18. april til dk@frederik.nu. FREDERIK trækker efter påske lod om fire FREDERIK-gavekort på 250 kroner.
Kl. 11.00-13.00: Tordenskjoldgarden spreder stemning og musicerer igennem gågaden.
Der er også mulighed for at komme på påskejagt. Påskeharen har fordelt 14 poster i Frederikshavn midtby, og du kan deltage, når det passer indtil 18. april.
Skilte med bogstaver og opgaver sidder synligt i indgangspartiet, så de kan ses udefra.





































