Pallesgavebod.dk - nyt gratis tilbud til alle børn
Så er der godt nyt til alle børn mellem 8 og 12 år. Nu får du et fantastisk tilbud på nettet. Sitet hedder www.pallesgavebod.dk – du kan blive medlem af Danmarks største gavebod med et kæmpe udvalg. En gavebod er et sted, hvor du kan hive alle mulige varer
ned fra hylderne. Helt gratis!
Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers internetunivers. Du kan spille spil, downloade billeder, lyde og sjove filmklip, læse anbefalinger af de bedste bøger, finde interviews med kendte personer fra sportens, filmens og tv’ets verden. Du kan også anmelde og anbefale din favoritbog, disse din hadefilm eller se, hvad andre elsker eller hader allermest.
Er du mere til konkurrencer og quizzer, kan du blive udfordret – hvis du altså tør!
I Frederikshavn fejrer bibliotekerne åbningen af Palles Gavebod med et rekordforsøg: ”Flest udleverede Pallesgavebod-lånerkort på 1 måned”. Sammen med Børnenes Rekordbog vil vi åbne gaveboden, så i april kan du komme ned på dit lokale bibliotek og bytte dit gamle lånerkort om til et sejt ”Palles Gavebod lånerkort” – helt gratis.
Har du ikke et lånerkort – så er det tid. Tag dine forældre med og få lavet dit helt eget ”Palles Gavebod lånerkort” og bliv den første i klassen med det nye Palle Gavebods lånerkort”