Gå til hoved-indhold
15. juli 2016 - kl. 11.07

Palm Beach Festival - meget mere end musik

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Folkene bag Palm Beach Festival har i år lagt mange kræfter i aktiviteterne udenom festivalen, og det kan nu ses på det store program for uge 30, som er blevet annonceret.

Sidste år bød Palm Beach Festival på beachvolley inden festlighederne for alvor gik i gang, men i år er det ikke kun festlighederne, der er udvidet til flere dage.

- Vi prøver at skabe en heldagsoplevelse, hvor man kan komme tidligt på dagen og foretage sig noget aktivt, inden festlighederne for alvor tager fart, og det afspejler sig i vores program i år, som både byder på beachvolley, beachhandball og crossfit, fortæller medstifter Tim Simonsen.

Fredag klokken 14.30 er der mulighed for opvarmning til aftenens fest, der byder på helstegt pattegris og musik fra 80’erne og 90’erne, med en omgang crossfit, som afvikles i samarbejde med Crossfit Frederikshavn.

Lørdag spilles der Beachhandball i klasserne U18 og senior, ligesom der bliver spillet Beachvolley som en del af Nox Beach Volley Tour, hvor der er mulighed for at vinde præmier til aftenens store fest.

Ovenstående aktiviteter er en del af arrangørernes ambition om at skabe mere liv på Palmestranden, og takket være mange lokale samarbejdspartnere er det altså været muligt at have aktiviteter både torsdag, fredag og lørdag ved dette års festival.

- Det er super fedt, at vi er blevet mødt med åbenhed og en positiv attitude fra de lokale foreninger, som vi arbejder sammen med, og vi håber på at kunne skabe endnu mere gang i Palmestranden næste år, siger Tim Simonsen.

Deltagerne skal heller ikke frygte solskader i forbindelse med Palm Beach Festival. Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med festivalen og stiller op med solhatte og solcreme til deltagerne fredag og lørdag.

Billetter til Palm Beach Party kan købes på Buddy Holly, i ANTHON eller her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...