Gå til hoved-indhold
30. december 2009 - kl. 00.12

Per Larsen begraves i dag: Var altid forud for sin tid

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Jørgen Jensen

I dag begraves Per Larsen, Frederikshavn Kommunes første heltidsansatte beskæftigelseskonsulent . Vi har modtaget følgende mindeord fra Jørgen Jensen:

Når vi 30. december – i Sæby kirke - tager afsked med Per Larsen, siger frederikshavnerne farvel til en personlighed, der i ydmyghed har virket til gavn for byens svageste.

Kun vi lidt ældre husker Pers virke ved AF i Asylgade. Her blev han som den første udnævnt til Ungdomsformidler omkring 1980.
Efterfølgende blev Per ansat som kommunens første heltidsansatte beskæftigelseskonsulent og gjorde et kæmpe arbejde – ikke mindst for de særligt udsatte.

Per var altid forud for sin tid. Han lod intet uprøvet. Jeg tror, Per ville kunne have gjort en forskel i forhold til den nutidige aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Men sådan skulle det ikke være. Per blev afskediget under dramatiske forhold. Måske skulle man have lyttet?

At efterladte anbefaler donation til Kirkens Korshær (konto 9541 – 5401429), siger vel en del om Pers sociale engagement.

Jørgen Jensen

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...