Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.11.2017 | Af: Michael Frederiksen

Pernille Vermund besøgte gågaden i Frederikshavn

Nye Borgerliges landsformand, Pernille Vermund, tilbragte en times tid i gågaden.
Slutspurten er gået ind, når det gælder kommunalvalget og regionsrådsvalget tirsdag 21. november.

 

Lørdag var der masser af politikere på gaderne - ikke mindst i Skagen, Sæby og Frederikshavn.


I Frederikshavn havde Enhedslisten opsat et telt på Fisketorvet, hvor der var livemusik. Det inspirerede partiets spidskandidat, byrådsmedlem Ida Skov, til at danse.

Teltet var også godt at lune sig i, og den chance benyttede byrådsmedlem Bent H. Pedersen fra Socialdemokratiet. Strandbynitten kom for fire år siden i byrådet med kun 134 stemmer.

Ligeledes på Fisketorvet var der kandidater fra SF og Alternativet. Førstnævnte gik fra fire til kun ét mandat i 2013, mens Alternativet er debutant, når det gælder kommunalvalg.

Ved indgangen til Danmarksgade havde Nye Borgerlige taget plads, og netop lørdag besøgte partiets formand og medstifter, Pernille Vermund, Frederikshavn. Hun hjalp partiets kandidater med at uddele flyers.

- Det går så godt. Vi har fat i dem alle sammen, lød det optimistiske udmelding fra Betty Steglich-Petersen, en af partiets byrådskandidater i Frederikshavn Kommune.

På Kallstorv delte Socialdemokratiet traditionen tro røde roser ud til flere af de forbipasserende.

Husk, at Kanal Frederikshavn i morgen har spidsekandidaterne til valgmøde på EUC Nord. Mødet sendes direkte på kanalfrederikshavn.dk og facebook.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Birthe Rugholm

FOTO: Birthe Rugholm

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close