Peter A.G. teede sig på scenen og fik grineflip

Peter A.G. er en original indenfor dansk musik af den slags, man skal lovprise. Han er af den gamle skole fra dengang, man skulle øve og øve i mange, lange timer, inden der var hul igennem til noget kommercielt gennembrud. Men her til aften var han jo så helt alene på scenen uden sit vante orkester. 

- Det giver jer så mulighed for at høre, hvordan sådan et orkester lyder, når de andre ikke er der, konstaterede han tørt, da løjerne blev sat i gang.

Sangene fra albummet voksede virkelig ved, at anekdoterne og røverhistorierne blev tilsat af manden selv. Fra første strofe på "Hvis du rejser der", der også er indledningsnummeret på albummet til "Når mørket falder på". En sang, der handler om, at Peter A.G. som dreng havde været i tivoli og set og hørt et orkester, der var iklædt sølvtøj, mens de optrådte under de kulørte lamper.

- Sådan én vil jeg fan´me også være, tænkte drengen Peter, mens han knuede sin næver på grund af forbidte negle og kiggede op på scenen nede fra tivolipladsen.

- Det har jeg så bestræbt mig på siden, forklarede han og efter sangen fik han fortjent applaus, som når svaner letter, som det hedder i sangen.

Der var historier om morfaren, der var vild med at se solnedgangen. En protestsang om hellighed og en anekdote om, at Peter som lille var mælkedreng – og derfor ikke er den store ekvilibrist på en guitar. Det var dengang, flaskerne var af glas, og så var han faldet og revet hånden godt og grundigt op. Så meget, at der blev sat kunstige knogler i hånden og derfor er tommelfingeren på højre hånd helt stiv. Af samme årsag lavede han så selv lyden af diverse guitar-soloer med munden på sangen om hans første guitar.

Som det kan høres, så var selvironien i højsæde. Som da sangeren iførte sig en rød klovnenæse og fortalte historien om, at han som 16-årig stadig klædte sig ud til fastelavn. At han havde stået i fuldt fastelavnskostume foran en gammel dames dør, og hun var kommet ud og straks sagt: 

- Jamen, det er du da for gammel til det der, Peter.

Der stod han og teede sig på scenen iført den røde næse og med en tamburin i hånden. Men inden vi kom så langt, fik Peter A.G. på det nærmeste selv et grineflip og døjede derfor med at komme i gang med sangen, hvilket fik hele salen med.

Første sæt var slut, og andet sæt bød på de kendte sange fra Gnags udsat for solo-guitar. Det kan ikke sangene klare. Som på "Danmark", der manglede lige en smule mere rock og rul fra scenen. Men længe leve mangfoldigheden, som det hedder i sangen. Hvorimod gamle klassikere som "Lav sol over Århus" og "Mr. Swing King" funkede rigtigt godt kun tilsat guitar og bølgegang i håret. 

Der var et kærlighedstema med indledning af den smukke "Jeg elsker dig", hvor mundharpen blev fundet frem. Tre små ord, som man som vestjyde ikke siger så tit, men når man endelig gør det – ja, så mener man det, konstaterede Peter uden at vide, at det er fuldstændigt det samme, når man kommer heroppe fra den nordlige del af landet.

Der var "Grande finale" som første ekstranummer, hvor den magiske kasse på scenen kom i brug. Her var der lys i de kulørte lamper og en rose, der sprang op af kassen, smuk som sne. Den sidste sang, som de mange publikummer i salen fik at gå hjem, var "Når jeg bliver gammel" udsat for valsetoner. Det var grundet et råd fra Søren Ryge - havemanden, der åbenbart også har forstand på vals. I den sang stoppede Peter A.G. pludselig op, da linien med at spise æbler med lommekniv i solen bliver nævnt. 

- Man må jo ikke gå med lommekniv mere. Sangen er blevet for gammel, udbrød han tørt, mens salen grinede.

En ting er sikkert. Peter A.G. er ikke blevet for gammel til livet som entertainer, og han kan stadig te sig oppe på scenen. Selvom man ikke må gå med lommekniv, og selvom han er blevet for gammel til at klæde sig ud til fastelavn. Og også selvom han stod helt alene oppe deroppe i spotlyset. Han havde salens fulde opmærksomhed fra første til sidste sang.

Tak for sangene, Peter – det var en sand fornøjelse.