Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.12.2019 | Af: Michael Frederiksen

Peter E. Nielsen lettet efter farvel til Liste C

Peter E. Nielsen mener, at hans tætte parløb med borgmester Birgit S. Hansens parti giver Det Konservative Folkeparti relativ stor indflydelse. Foto: Helle Hornshøj
- Jeg er hverken skuffet eller sur, men lettet. 

 

Sådan kommenterer byrådsmedlem Peter E. Nielsen sit overraskende farvel til Det Konservative Folkeparti.

Den 67-årige ålbækker skal nu bruge de kommende måneder på at finde ud, hvor hans politiske fremtid ligger. Efter et par år, hvor han loyalt har støttet Socialdemokratiet, er det nærliggende at spørge, om han kunne finde på at melde sig ind i Socialdemokratiet.

- Ha-ha-ha, det tror jeg ikke, lyder svaret i telefonen fra Peter E. Nielsen, som i dag har haft ekstraordinært travlt på julemarkedet i Ålbæk, fordi der har været problemer med strømmen.

Som omtalt i en anden artikel på Kanal Frederikshavn meldte Peter E. Nielsen sig ud af Det Konservative Folkeparti, da bestyrelsen i partiforeningen i Frederikshavn Kommune foretrak John Lamp Henriksen som spidskandidat ved kommunalvalget i 2021.

- Jeg kan jo ikke repræsentere Det Konservative Folkeparti i hele Frederikshavn Kommune, når jeg ikke har opbakning i ledelsen, og det her er jo ikke sket fra den ene dag til den anden, påpeger Peter E. Nielsen.

Har du været for flink ved Socialdemokratiet i byrådet?

- Det mener jeg ikke. Jeg har både i år og sidste år fået alle vores forslag med i budgettet, og det er forslag, som er lavet sammen med vælgerforeningen. Jeg er partiets eneste byrådsmedlem, og vi har relativ meget indflydelse, mener Peter E. Nielsen.

Han føler selv, at han er fit for fight til endnu en byrådsperiode.

- Jeg brænder for politik, og jeg er stolt af min opbakning, siger den nu partiløse Peter E. Nielsen.

Med 607 stemmer var han den politiker i Frederikshavn Kommune, som fik sjetteflest stemmer ved kommunalvalget i 2017.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Helle Hornsh?j

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close