Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

Peter Skovbak deltager i Race Across America i '21

Her er ruten til Race Across America. Den er godt 5.000 kilometer lang.
En drøm bliver til virkelighed. I 2021 deltager ekstremcykelrytteren Peter Skovbak fra Strandby i Race Across America (RAAM). Det er godt 5.000 kilometer tværs over USA igennem 12 stater på maksimum 12 døgn.

 

- Efter nogle måneder i tænkeboks har vi en plan klar. Et eller to store løb i Europa i 2020, og herefter tager vi det endelige skridt mod det, som for seks år siden lå uendeligt langt ude i fremtiden, og som kun jeg - og måske et par stykker af mine nærmeste - troede på, da jeg kom til at fortælle om min drøm at køre RAAM, siger Peter Skovbak.

Team Next Step, som er navnet på Peter Skovbaks team, har bygget på step by step, trænet mange tusinde kilometer, kørt langt, kørt i bjerge, kørt i ørken og senest samlet det hele i løbet Race Across The West.

- Hvert løb har gjort os klogere, og vi synes nu, at vi kan tillade os at stille til start i RAAM. Vi ved, at det bliver svært - meget sværere end noget andet vi har prøvet, og vi har kæmpe respekt for løbet. At kun 11 danskere har gennemført løbet, som startede i 1982, sætter vel sværhedsgraden i relief, fortæller Peter Skovbak, som til daglig er politikommissær og leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Uden sponsorer ingen RAAM. Det er Peter Skovbak meget opmærksom på.

- Vi kan ikke deltage i løbet uden samarbejde med vores sponsorer, og det er fantastisk, at så mange virksomheder allerede bakker op om vores deltagelse i ultra-cykelløb rundt omkring i Danmark, Europa og ikke mindst i USA, men denne store tillid forpligter også, og denne forpligtigelse vil vi forsøge at leve op til. Vi vil så gerne sammen med vores sponsorer være med til at sætte Danmark og ikke mindst vores landsdel på verdenskortet - og er parat til at yde vores allerbedste, give afkald på meget og gå helt til "grænsen", lover Peter Skovbak.

 

BillederTilføj billede


FOTO: RAAM

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close