Gå til hoved-indhold
22. april 2010 - kl. 00.04

Peter Viskinde er tilbage i Sæby - vi har 10 billetter

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Du skal sende dit svar allerede i dag (torsdag) for at være med i lodtrækningen.
Af: Kanal Frederikshavn

Maleren og musikeren Peter Viskinde er tilbage i Sæby, hvor han giver koncert lørdag kl. 21.30 i Restaurant Frank's og udstiller malerier i samme bygning – Pakhuset på havnen.

Kanal Frederikshavn har 5 x 2 billetter, som vi trækker lod om allerede i dag. Svar rigtigt på dette spørgsmål: Hvad hedder sangerinden i Peter Viskinde Band?

Send dit svar til redaktion@kanalfrederikshavn.dk senest i dag kl. 15.00. Vinderne får direkte besked.

Enkle og iørefaldende pop/rock-sange, der kan begå sig omkring ethvert lejrbål, er, hvad Peter Viskinde Band har fyldt sin nye cd, ”Good Times”, med. Med den nye cd følger også en bonus-cd fyldt med perler fra den garvede rockdrengs store sangskat gennem tiderne.

- Vi spiller i Sæby sange fra den ny cd, men vi spiller naturligvis også en række af de gamle sange, som jeg skrev i en tid med andre bands, fortæller den tidligere guitarist i Big Fat Snake.

- Vi er rigtig glade for at kunne byde dette band velkommen tilbage til Sæby, for de leverer altid en toppræstation med god musik og en fantastisk stemning, siger restauratør Frank O. Størup.

Peter Viskinde Band på Frank's i Sæby er en ny konstellation bestående af: Peter Viskinde, vokal og guitar, Steffen van Norde, bas, Niels Ole Thorning, klaver og keyboard, Jesper Berg, trommer og Anne Hjort, vokal.

Peter Viskinde maler også og udstiller i forbindelse med koncerten på Frank's lørdag også malerier, som kan ses i "En anderledes møbelbutik", der netop er åbnet på samme etage som Restaurant Frank's på havnen i Sæby. Malerierne udstilles frem til 1. juni.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...