Gå til hoved-indhold
24. december 2011 - kl. 12.12

Pia Karlsen efterlyser yngre kræfter i byrådet

  • 1 af 2
    FOTO: Eframe.dk
  • 2 af 2
    Pia Karlsen (V): - En ugentlig politisk arbejdsdag kunne være fantastisk gavnligt for at tiltrække yngre kræfter.
Af: Kanal Frederikshavn

Byrådsmedlem Pia Karlsen (V) efterlyser et generationsskifte i Frederikshavn Byråd, og selv om hun er med i "regeringen", foretrækker hun et bredere samarbejde. Pia Karlsen er overbevist om, at det vil gavne kommunen mest.

Pia Karlsen, der bor i Skagen, hvor hun arbejder på Skagen Skipperskole, ønsker en ny og yngre generation af politikere i byrådet.

- Det kræver et mere fleksibelt byråd, der kan se fornuften i, at der ikke kun skal holdes møder, når familier med små børn også skal være tilstede et andet sted. Desuden kunne en ugentlig politisk arbejdsdag være fantastisk gavnligt for at tiltrække "yngre" kræfter. Så slipper man f.eks som en af de nordligst valgte politikere for at bruge yderligere ca. 5-7 timer om ugen på landevejen, udtaler Pia Karlsen til Kanal Frederikshavn.

Hun mener også, at byrådspolitikerne i Frederikshavn Kommune bruger for meget tid på ligegyldige populistiske "sager" og for lidt tid på skabe de bedste rammer for borgerne i kommunen og i særdelshed udviklingen af kommunen.

Pia Karlsen er i gang med sin første periode i byrådet og ved endnu ikke, om hun genopstilletr ved kommunalvalget om to år.

- Den beslutning har jeg endnu ikke truffet. De to år, jeg har fået lov at repræsentere Venstre i Frederikshavn Byråd, har været meget turbulente og i særdelshed krævende. Både på det rent personlige, men også det arbejdsmæssige plan, siger Pia Karlsen til Kanal Frederikshavn.

- Hvis jeg vælger at genopstille - og bliver valgt - vil jeg forsat arbejde for den tidlige indsats særligt på børne- og ungdomsområdet, fokus på alle former for erhvervsudvikling - vel og mærke udviklimg i hele kommunen, skabe muligheder og ikke kun se begrænsninger, sætte fokus på bosætning og uddannelsesmuligheder.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...