Gå til hoved-indhold
27. august 2016 - kl. 00.08

Piger fra Frederikshavn: Vi har krise hver uge

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Krisekubben mødes hvert år i juli til kajfest i Vesterø på Læsø.
  • 4 af 4
    Krisekubben mødes hvert år i juli til kajfest i Vesterø på Læsø.
Af: Kriseklubben

I denne weekend fejrer "Kriseklubben" 25 års jubilæum. Det er historien om et næsten livslangt ubrydeligt venskabsbånd - det nærmeste vi kommer "til døden os skiller" uden at være gift med hinanden og uden at være gamle! 

Her kommer historien om Kriseklubben i Frederikshavn - fortalt af pigerne selv.

Vi har den her fantastiske vennekreds, pigeklubben "Kriseklubben". Vi er 8 piger, 7 af os har kendt hinanden og været veninder siden 1991, tilløberen kom til et par år senere. Historien bag klubnavnet er sjov og udramatisk. Navnet og konceptet "Kriseklubben" startede i 1991 på Frederikshavn Handelsskole, hvor 7 af os er på HH1, og vi lærte hinanden at kende. I 1992 læste vi til eksamen, men det løb af med os, og vi kom lidt fra det der med at læse og terpe - og det blev i stedet til tøsesnak, Beverly Hills 90210-afsnit i tv, Slagter Roms pizzaer - og så endte det som regel med, at vi gik i byen på Frandsen; og fik derfor ikke læst til eksamen. Og så havde - eller fik - vi krise, både fordi vi var endnu mere presset med at læse til eksamen, men også fordi der altid skete et eller andet på byturen, der bare måtte vendes drejes, diskuteres og snakkes om på et nyt møde; et krisemøde. Deraf kom navnet Kriseklubben.

Kriseklubben består af 8 stk. 9900-piger:

Rikke Bergen, bare kaldet Rikke B: hun er gift med Kasper, og de har 2 piger Sophine 9 og Mathilde 6. Rikke B er udlært på MAN B&W på kontor. Rikke har være skibums i Østrig. Hun har boet i Spanien og England ifm en uddannelse på Handelsakademiet sammen med Dorte, og de har sammen engang tomlet gennem Europa fra Frederikshavn til Malaga i en lastbil med fisk for at besøge en veninde som en overraskelse! Rikke B besøgte også Dorte, som på et tidspunkt boede i Israel. Det besøg kom i stand ved, at Rikke B sendte en fax (!) 14 dage før ankomst, og vi havde en forrygende uge i landet sammen. Det var før email og smartphonens tid! Rikke B flyttede fra Frederikshavn i starten af 00'erne og boede i Kbh i 12 år. Heldigvis kom hun "hjem" for et par år siden og byggede hus i 9900. Rikke B danser på MILF-danseholdet sammen med Dorte. Rikke B er forretningskvinde og selvstændig ejer af Jysk Kontorkoncept.

Charlotte Nyeng: Gift med Lars og har tvillinger Noah og Tobias på 9. Charlotte flyttede fra byen i 1993 til Fyn for at starte kontorlæreplads, og hun bor på Fyn i dag. Charlotte og Louise har også boet i England. Grunden til, de flyttede til England var, at de i en påskeferie besøgte Rikke B og Dorte, og et par måneder efter hev de teltpløkkerne op, lejede værelser hos Rikke B og Dortes engelske nabo Jason, og der gik hhv 2 og 3 år gør de kom hjem igen! Charlotte og hendes familie har sommerhus i 9900 og kommer tit hjem. Charlotte er asfalt-woman i DOB og ved alt om vejbelægning.

Eva Bech: Gift med Åge og har bonustvillingerne Emma og Emilie på 20, bor i Jerup. Arbejder i sfo. Eva kom til Kriseklubben et par år senere end vi andre og er tilløberen og det 8. krisemedlem. Eva har et stort omsorgsfuldt hjerte, lægger gerne hus og have til, når vi alle 16 + kids skal samles. Evas mand Åge har været god til at invitere krisemændene med børn til Jerup til middag (krisebørnene ELSKER hans kødsovs), mens vi piger fx er ude og blive luftet, fx på shopping eller bare "ude". Eva og hendes mand er glade sejlere, er vilde med Læsø og elsker i øvrigt at rejse.

Louise Thorbek Andersen: Er kærester med Anders, og de har sammen Christian på 5 år. Louise er udlært på Stena Line, men inden da rejste hende og Marianne 3 måneder til Australien som backpackere. Flyttede fra Frederikshavn sidst i 90'erne til Århus, hvor hun boede i bofællesskab med bla Rikke Carlsen. Da Carlsen rejste til USA, flyttede hendes mand Jan ind og blev bofælle med Louise og de andre i fællesskabet. I Århus arbejdede hun blandt andet på casino. Cool! Hun flyttede sidenhen med Charlotte til England efter besøget hos Dorte og Rikke B. Nu bor Louise og familien i nybygget hus, også på Fyn og hun arbejder på SDU på 15. år. Louise og familien har ligesom Charlotte sommerhus, endda i samme område, i Frederikshavn, og vi andre nyder godt af, at de tit kommer hjem.

Marianne Poulsen:
Flyttede fra Frederikshavn i slutningen af 90'erne og bor nu på landet på Fyn. Marianne og Louise startede deres rejseliv med en 3 måneders backpacker tur til Australien efter handelsskolen. Bagefter blev Marianne korrespondent fra AU. Hun er gift med Carsten fra Sønderjylland og har drengene Emil og Elias, hhv 13 og 10. Hun arbejder for DONG. Marianne besøgte Rikke B og Dorte i Spanien. Marianne og familien er også glade sejlere og i den grad også en globetrotter og har rejst mange eksotiske steder med familien.

Mette Bertelsen: Er gift med Jørn Ole og de har sammen 3 børn. Hun var den første i Kriseklubben, der fik barn og blev gift. Det var stort dengang for 16 år siden, hvor hendes ældste mirakel Mikkel kom til verden. Siden kom Anneline 13 og Magnus Christian på 9. Mettes familie er en sportsfamilie, og de er glade sejlere og meget glade rejsefolk. Mette er uddannet pædagog og er idag Ressourcepædagog - til fingerspiserne. Hun har boet i USA 1 år, hvor hun var aupair, tilbage i midten af 90'erne. Mette Går, bare går og går - meget hurtigt og slet ikke for sjov - til verdens ende, og det er ofte med Dorte, eller hvem der ellers er i stand til at følge med, og det er uanset hvor hun befinder sig....om det er i Spanien, på Læsø, eller på en lille klippe i den svenske skærgård:

Rikke Carlsen Ripley, kaldet Carlsen eller Rikke C. Rikke flyttede fra byen i midten af 90'erne først til USA som aupair og siden til Spanien ifm uddannelse på Århus Handelshøjskole. Uddannelse og arbejde bagte hende både til Kbh og retur til Århus, hvor hun boede i nogle år - i hver by. Hun er gift med Jan og de har kendt hinanden siden 1989 og altså i 27 år! Vildt! Carlsen er i Kriseklubben kendt for sin ærlige og kærlige lige-ud-af-posen-lige-på-og-hårdt-kontante mening; Brevkassen åbner kun op i lukket krise-forum, så ikke flere detaljer om den! Hun og familien, som også består af Oscar 10 år og Jonas på 6, bor nu i Hadsten. Carlsen arbejder for Arla. Rikke besøgte hhv Dorte og Rikke B i Spanien, og siden Louise og Charlotte i England.

Dorte Jarlsberg:
Har to drenge - Hans-Christian på 12 og Joachim (ham den lille søde Noah fra Norskov) på 9 år. Hun er kærester med Jacob, og er heldig af og til at have fornøjelsen af hans 2 børn Rasmus og Caroline. Har aldrig boet andre steder i DK end i Frederikshavn, men har over en periode på små 3 år boet nogle forskellige steder i verden; har boet i hhv Norge og Israel, begge lande som aupair, og startede sidenhen sammen med Rikke B på Handelsakademiet som bragte dem til England og Spanien, hvor de boede sammen og arbejdede i 2 forskellige virksomheder. I de år boede hun i en kuffert og elskede det. Danser på MILF-holdet med Rikke B, og går turbo og mange-km-ture med Mette. Elsker selvfølgelig at rejse; om det bare er en weekend med sejlerne på Læsø eller om det er længere væk betyder ikke så meget. Bare at opleve lidt andet og nyt, møde andre mennesker og høre deres historie, gør hende glad. Hun arbejder nu for Frederikshavn Kommune.

Flere af os blev inspireret af vores tidligere engelsklærer fra Frederikshavn Handelsskole, nu afdøde Jytte Olsen. Hun bad Dorte om at skrive et par rejsebreve - om at være ung, studerende frederikshavner i udlandet - til Lokalavisen i Frederikshavn i forbindelse med hendes og Rikke Bs rejse til England og Spanien med Frederikshavn Handelsakademi (HAK).

Historien her er opfølgningen på de rejsebreve fra slutningen af 90'erne. Nu er det bare et rejsebrev om vores venskab og liv - på godt og ondt. Jytte har i øvrigt være en stor inspiration for flere af os, som hun uden at helme konstant opfordrede os til at rejse. "Kom ud oplev verden, kultur og lær nye mennesker af kende, kom af sted, lev livet, rejs rejs rejs!" var hendes budskab.

Vi har rejst sammen og hver for sig, og vi har delt lejligheder, og besøgt hinanden i de mest mærkelige steder og forskellige lande, men halvdelen af os bor ikke i byen længere. Heldigvis vender vi altid hjem og er tit hjemme på besøg, og uanset hvad der er sket i vores liv, hvor vi har været eller er på vej hen, så har de 25 år styrket os og givet et uundværligt exceptionelt sammenhold ligestillet med familie, og vi er blevet hinandens extended family.

Kriseklubbens "hold nord" mødes en aften hver uge til gåture, snak, grin. Kun os piger, og hverken mænd, kærester eller børn er tilladt. Vores forældre, mænd og børn har accepteret konceptet i Kriseklubben og har også lært, hvor vigtige og betydningsfulde vi piger er for hinanden. Når vi mødes hedder det sig, at vi "skal til krise", vi holder krise, skal til krisemøde eller skal i Kriseklub. Det kan for nogle måske til at lyde som noget, vi går til, og det gør vi faktisk også! I og med, at vi har krise hver uge - så kan det jo ikke blive værre, eller måske rettere; det kan ikke blive bedre.

Det giver os en ekstrem tryghed at vide, at der altid er en af os, eller nogen, eller os alle sammen at læne sig op ad. Nogen, der altid siger sin ærlige mening, er der, når det brænder på. Vi kender hinanden på godt og ondt, man bliver ikke dømt for sin mening, holdning eller "gerning". Vi er her stadig for hinanden, selvom vi langt fra er enige om alt, og heller ikke ser ens på tingene eller lever liv, der ligner hinanden. Det er fantastisk at føle så stærkt gensidigt et bånd.

Vi har masser af røverhistorier om at tomle den igennem Europa med trucker, bo sammen, mødes på Læsø til Kajfest hver sommer, rejse sammen på ski, årlige sommerhustur (med mænd!) og ikke mindst vores årlige tur til vores Paradis i Almunecar Spanien hvert år i september (KUN piger) om at få børn, at blive gift/skilt, sygdom, om at være nærværende, hjælpsomme og betænksomme veninder - der både kan få os til at grine, så vi går helt fra koncepterne, og til at blive rørt og knibe en tåre. Bare fordi vi må og kan. Nogle af historierne kan deles, andre hører under kategorien "what happens in Kriseklubben, stays in Kriseklubben". Et lukket forum på den meget gode måde og ud fra devisen om, at det kun er os, der synes, at emnet det drejer sig om, kun er fedt for os, sjovt eller hvad det nu lige er vi har oppe i vælten! Eller bare fordi andre ikke skal vide noget! Det lyder for nogen måske lidt sektagtigt, men det er det altså slet ikke. Det er "bare" BFF :)

Vi har stor glæde af hinanden, og efter vi har stiftet familie, har vi også stor glæde af hinandens børn og familier i det hele taget. Flere af vores børn har efterhånden lært hinanden at kende og har også fået et venskab, og for dem er det at gå i Kriseklub noget helt normalt/naturligt. På kryds og tværs har vi små gøremål, ture, møder, arrangementer, men vi kan sagtens gøre noget hver for sig, eller bare et par stykker af os. Og vi har altså også andre venner ;) Men Kriseklubben er og bliver unik.

Sidste år i september 2015 lykkedes det at få hele flokken samlet, altså alle 8 piger, og vi var sammen i Almunecar Spanien. Vi har tidligere været afsted, hvor et par stykker af os ikke har kunnet passe det ind i hverdagens kalender. I 2016 skal vi selvfølgelig afsted igen - for 5. år i træk. I Almunecar findes et sted på strandpromenaden, hvor kærester eller gode venner forsegler kærlighed eller venskab med en hængelås ved et stort kors. Her har Kriseklubben forseglet både kærlighed og venskab med en indgraveret hængelås med årstal og "Kriseklubben" på.

Når vi er samlet til nogle af vores kriseaftener, rejser, weekendture, shoppingdage, til en øl eller kop kaffe i haven, mens ungerne leger, kan vi sagtens sidde og kigge på hinanden og snakke om, at vi virkelig glæder os over, at vi har hinanden, at vi er heldige, og være forundrede over, at vi trods tid, travle hverdage med børn, mænd, arbejde og alle andre gøremål stadig holder sammen og har hinanden og formår at gøre de ting, vi gør sammen. Og det er en fantastisk mavefornemmelse. Opskriften er, at man kan, hvad man vil; vi vil hinanden, følelsen er gensidig, og holder afsindigt meget af hinanden. Vi værdsætter og værner om vores unikke venskab - og vil altid gøre.

Kriseklubben er geografisk delt i et par afdelinger: Fire af os bor i Frederikshavn, 3 på Fyn og 1 i Midtjylland. Frederikshavnerne, som eeeelsker at være frederikshavnere og nordjyder, kalder sig Hold Nord, fynboerne er Hold Syd.

Havde vi ikke læst til eksamen sammen i starten af 90'erne og ikke havde lært hinanden at kende, så havde vi sikkert fået nogle andre venner og veninder, men vi er sikre på, at sol, måne og stjerne stod i den rigtige position, og at det var meningen, at vi skulle finde hinanden, og at matchet var bestemt for os.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...