Gå til hoved-indhold
28. november 2009 - kl. 04.11

Plan om nye butikscentre går nu ind i næste fase

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
    Sådan forestiller arkitektfirmaet sig, at den nye bygning i gågaden skal se ud.
Af: Kanal Frederikshavn

Arbejdet med at forvandle den tomme Schou-Epa bygning i gågaden i Frederikshavn til et nyt butikscenter går nu ind i sin næste fase.

 

 

 

 

 

Skitse- og facadetegningerne har været offentliggjort og udstillet i Frederikshavnerrummet på Frederikshavn Bibliotek, og det har hverken ført til skriftlige bemærkninger eller kommentarer.

På den baggrund arbejdes der nu - i et samarbejde med de to bygherrer - videre med henblik på udarbejdelse af et lokalplanforslag, der kan muliggøre projektet. Det forventes forelagt til politisk behandling i begyndelsen af 2010.

Det er planen at rive S&E-bygningen ned og opføre en centerbebyggelse i tre etager med kælder samt to etager facadebebyggelse. De enkelte etager ønskes anvendt til en bred vifte af centerfunktioner: Butikker, restauranter og også kontorer, fitness, biograf samt boliger i facadebebyggelsen.

Det samlede etageareal er på ca. 7.600 kvadratmeter, ekskl. kælder.

På grunden vest for ovennævnte ejendom - ud mod Parallelvej - ønskes Colosseum-bebyggelsen færdiggjort med nybygning i op til fire etagekælder. Den ønskes anvendt til centerformål, herunder butikker, restaurant, kontorer, serviceerhverv, klinikker og også boliger i øverste etager.

Det samlede etageareal er her på ca. 2.000 kvadratmeter.

Politikerne i Plan- og Miljøudvalget har sagen på dagsordenen, når udvalget mødes på tirsdag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...