Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.07.2019 | Af: DEBAT-INDLÆG

Platforme er miljøuhyrer - er kommet sand i dem!

Jens Hedegaard: - I al sin enkelthed kunne den danske festivalindustri, med Roskilde i spidsen, nok lære lidt af den form for oprydning, når noget var opbrugt og udtjent.
Byrådsmedlem Jens Hedegaard (S) har skrevet dette indlæg: Vi er nogle sjove menneskebørn ind imellem. Næsten som de berømte aber, der holder sig for øjne, mund og ører. Uanset hvad man holder op foran sig, er der noget, der trænger til at blive sagt.

 

Statsafgifter fra olie- og gasindvindingen fra den danske del af soklen i Nordsøen har i de sidste 40 år fodret statskassen med 400 milliarder kroner i afgifter. Lige ned i husholdningskassen uden bindinger. Samtidig har gas- og oliesektoren, sammen med vindmølleindustrien og 200 underleverandører, akkumuleret 30.000 arbejdspladser og fyldt husholdningskassen i tusinder af hjem. Indtægterne ruller stadig ind. Afgifterne fra de fossile brændsler i lidt mindre omfang.

Nu hvor der skal skrottes og ryddes miljørigtigt op, inden nyt udstyr sættes ind, er udvindingsplatformene med mere pludselig blevet til miljøuhyrer, der er fyldt med alskens forurening. Der er kommet sand op i dem! Der skal store kraner til at skille dem ad! Dem kan man se!

I al sin enkelthed kunne den danske festivalindustri, med Roskilde i spidsen, nok lære lidt af den form for oprydning, når noget var opbrugt og udtjent.

I 80'erne var Frederikshavn i kikkerten for placering af et kulfyret kraftvarmeværk, der hvor vindmøllerne på Nordhavnen står i dag. I stedet vandt vindmøllerne på havnen og kommer forhåbentligvis også ved Hirsholmene.

I Skagen, Strandby og Frederikshavn havne er der haller og store kraner, der servicerer blandt andet fiskeindustrien med flere. Korrekt, midt inde i byerne. Heroppe i Vendsyssel vil vi godt være bekendt at vise, hvad vi lever af.

Og ja, jeg kan godt holde ud at se på en vindmølle. Jeg glæder mig over den rene energi.

Pudsigt nok har Frederikshavn aldrig opført så mange udsigtsboliger og højhuse som nu. Boliger, der får udsigt til kraner, værfter, vindmøller og store skibe - og de kommende boligejere ved det. Men den udsigt sælger også.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close