Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.11.2018 | Af: Martin Pedersen

Pokaluddelinger ved FfI Fodbolds afslutningsfest

Årets Kammerat på serie 3-holdet blev Marcus Grønning. Foto: Peter Jørgensen
FfI Fodbold lukkede sæsonen 2018 med den traditionsrige afslutningsfest i "Det Røde Klubhus". Vanen tro blev der uddelt en række pokaler for første- og andetholdet.

 

Aftenen blev indledt med lækker buffet fra Restaurant Empire i Frederikshavn, og selvom J-dag faldt om fredagen, blev der i bedste Drengene fra Angora-stil drukket godt med juleøl aftenen og natten igennem. Efter maden kom aftenens vigtigste indslag: Pokaluddeling på første- og andetholdet, og det var sidstnævntes træner, Peter Jørgensen, der lagde fra land:

Årets Kammerat på serie 3-holdet blev Marcus "Grille" Grønning, der som bekendt har kæmpet sig tilbage efter en slem ankelskade, som han pådrog sig i marts. Peter Jørgensen sagde følgende til pokalvinderen:

"Marcus har vist enorm vilje gennem sæsonen, og selvom det var været hårdt personligt, har han i den grad støttet om klubben, om han så var på krykker. En ægte FfI'er, der har kæmpet sig flot tilbage, og i dag (lørdag, red.) har fået comeback på førsteholdet".

Årets Spiller på serie 3-holdet blev Casper Larsen. Træner Peter Jørgensen begrundede valget således:

"Casper er blevet en mere moden spiller, og det kommer sig også af, at han har spillet andre steder og er kommet tilbage til klubben. Man er ikke i tvivl om hans dedikation, hvilket man også så på førsteholdet i dag (lørdag, red.). Casper har ydermere deltaget i et træningsforløb, der har gjort ham til en bedre spiller, og det har han i den grad vist på serie 3".

Herefter tog serie 1-træner Troels Gaardbo over. Frederik Klarskov blev Årets Kammerat på førsteholdet. Troels Gaardbo udtalte:

"Frederik er en ægte klubmand, der har ydet en stor indsats både på banen og ikke mindst udenfor. Det er tilmed en spiller, der mistede anførerbindet i løbet af sæsonen, men Frederik har i den grad kløet på nede på træningsbanen og gjort en god figur på førsteholdet i sæsonen".

Årets Spiller blev Frederik Guldager. Dermed har både han og faderen Flemming vundet pokalen, der går tilbage til 1977. Troels Gaardbo:

"Frederik Guldager yder en fantastisk og dedikeret indsats for klubben, og det er ikke kun på banen, at Frederik arbejder hårdt. Det er tydeligt, at han arbejder benhårdt udenfor også. Han er brølstærk og vinder mange dueller. En stabil spiller, der virkelig har haft en fremragende sæson. En velfortjent pokalmodtager".

"Årets Søren"-pokalen (årets talent) gik til en ung spiller, der i den grad har udviklet sig gennem sæsonen, nemlig Nicolas Strauss. Troels Gaardbo sagde følgende om den unge skagbo:

"Det er en spiller, der i den grad har udviklet sig gennem sæsonen. Han har, sin unge alder til trods, udviklet sig til en vigtig spiller på førsteholdet. Derudover er det en bonus, at han kan spille forskellige positioner, og det er noget, han har løst fantastisk".

Kampens Spiller (Fiduspokalen) på serie 1-holdet blev uddelt af holdleder Martin "Olic" Pedersen, der har ført statistik over, hvor mange stemmer spillerne har givet hinanden efter kampene, så det er med andre ord "Spillernes Spiller-pokal". Martin Pedersen udtalte følgende om topscorer Daniel Overlade:

"Pokalen går til en spiller, der i den grad er gået forrest med en vilje uden lige. Det er tydeligt, at Daniel er kommet i bedre form, og det ses på banen, hvor han har udover 13 mål har ydet en forrygende indsats på banen. Daniel har, i et tæt løb, fået rekordmange stemmer gennem sæsonen, så det er i den grad en prisværdig indsats, han har leveret i front, eller som i dag (lørdag, red.) i det centrale forsvar".

 

BillederTilføj billede


FOTO: Peter Jørgensen

FOTO: Peter Jørgensen

FOTO: Peter Jørgensen

FOTO: Peter Jørgensen

FOTO: Peter Jørgensen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close