Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.04.2022 | Af: Michael Frederiksen

Politi melder om en rolig påske i Frederikshavn

Bortset fra en voldssag natten til langfredag på Buddy Holly i Skagen har politiet haft en rolig weekend i Frederikshavn, Skagen og Sæby uden ét eneste indbrud.

 

Håndboldturneringen Rødspætte Cup tiltrak tusindvis af gæster til området, og i Skagen lokkede det fine påske-vejr også rigtigt mange til byen. Heldigvis gav det ikke politiet tilsvarende større travlhed.

Politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, melder om en rolig påske.

- Rødspætte Cup gav os ingen udfordringer, oplyser han.

Der var dog en enkelt spritbilist som afslutning på påskedagene. Natten til tirsdag - kort efter midnat - stoppede politiet en 21-årig kvinde fra Hjallerup-kanten. Det skete i Sæby.

Den unge kvinde blev bedt om at puste i et alkometer, og politiet kunne her konstatere, at hun have drukket mere end det tilladte, når man samtidig gerne vil køre bil.

Voldssagen på Buddy Holly har vi tidligere omtalt. En 42-årig mand fra Hedehusene slog flere, blandt andet en dørmand, med en ølflaske. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han dog blev løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close