Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

TV2/Nord i aften: Lærerne skal spotte narkomisbrug

- Jeg har aldrig set noget tilsvarende, og jeg har arbejdet med narkotika i 10 år, siger politiassistent til TV2/Nord.

OPDATERET KL. 16.00: TV2/Nord følger i aften op på historien om, at stofferne flyder i Frederikshavn Kommune. Seerne kommer bl.a. med på EUC Nord, hvor er par elever hvert år smides ud på grund af narko. EUC Nord forsøger at klæde faglærerne på, så de kan spotte eleverne, som er ude i et narkomisbrug.

 

I den gamle Frederikshavn Politikreds er der i år konfiskeret halvandet kilo amfetamin. Det er otte gange så meget som i 2009. Politiet har også konfiskeret otte kilo hash. Det er 16 gange så meget som året før.

En politiassistent i den gamle Frederikshavn Politikreds fortæller til TV2/Nord, at 2010 har været et exceptionelt år, hvis man ser på, hvor mange stoffer der er blevet konfiskeret:

- Jeg har aldrig set noget tilsvarende, og jeg har arbejdet med narkotika i 10 år, siger han. Politiassistenten ønsker at være anonym for at kunne færdes mere anonymt blandt pushere.

En undersøgelse lavet af Frederikshavn Kommune viser, at antallet af unge mennesker, der er eksperimenterer med stoffer, er det samme, som det altid har været. Men den undersøgelse forstår politiet ikke. Tværtimod mener politiet, at det går i den helt forkerte retning:

- Der er stoffer i alle småbyer. I alle flækker, siger politiassistenten.

Som mange andre steder mener politiet, at det er rockerne, der sidder på narkomarkedet i Vendsyssel.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Noritaka Andersen, Frederikshavn 18-11-10 09:02:
Det er ærgerligt, at de problemer eksisterer. Kunne man ikke klæde forældre på, så de kan spotte disse ting? Det er forhåbentlig dem, der har den bedste kontakt med deres børn og ser dem mest. Det kan vel ikke være en faglærer, der ser de unge f.eks. 5 gange 45 minutter om ugen.
SSP-arbejdet fungerer godt rigtig mange steder, men det kan da aldrig opveje forældreopgaven, selvom man man har for vane at lægge mange ting over i skole- og uddannelsesregi efterhånden.
Susanne Wennerwald, Frederikshavn 15-11-10 13:59:
Er mængden af stoffer i virkelighed ikke den samme som tidligere?
Kan det handle om at politiet er begyndt at vende de rigtige sten og dermed fundet mere end man tidligere har lykkedes med.

Jeg vil da håbe det er sådan det hænger sammen. Det ville da være en skrækkelig tanke, hvis der er kommet flere stoffer til kommunen. Det er en udvikling vi da bestemt skal have bekæmpet hurtigst muligt.

Venlig hilsen
Susanne Wennerwald
(mor til 2 små børn, der heldigvis har en del år, til teenager alderen)

Informationer til denne nyhed

Læst: 1193 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.7 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder